Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/634

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
616
Haakon Haakonssøn.
100. Ny Besættelse af Syslerne. Kongen og Jarlen tilbringe Vintren i Tunsberg.


Da man hvert Øjeblik kunde vente ny Ufred af Slittungerne, og det saaledes var magtpaaliggende, at Kongen og Jarlen selv vare nær ved Haanden, besluttede de at tilbringe den forestaaende Vinter i Viken, men foretoge, inden de forlode Oslo, en ny Uddeling af Syslerne, hvorved de fornemmelig droge Omsorg for at besætte Syslerne paa Oplandene med dygtige og paalidelige Mænd, da disse Egne for Øjeblikket mest truedes af Oprørsflokken[1]. Til Sysselmænd paa Hadeland udnævntes saaledes Gunnbjørn Jonsbroder og Thorgeir Biskopsmand, paa Raumarike Harald Stangarfylja og Thoralde Augessøn[2], over Hedemarken Olaf Mook og Frederik Slafse, i Gudbrandsdalen Eindride Bekil og Baard Hale. Af disse vare i det mindste Gunnbjørn, Thoralde og Eindride forhenværende Bagler, og det viser sig saaledes fremdeles, at Birkebeinerne havde ubetinget Tillid til deres Troskab. Ved Besættelsen af Syslerne i Viken skede der sandsynligviis ingen videre Forandringer i det Bestaaende, end den som Forflyttelse af enkelte Sysselmænd til Oplandene medførte; dog bleve de fordums Baglinger Gudolf af Blakkestad og Gunnar Aasessøn, der i Kong Philips Tid synes at have haft den vestlige Deel af Oslo-Syssel, eller Asker, Lider, Røken og Hudrum, m. m., nu aldeles forbigaaede; hvad Gudolf angaar, nævnes det som Grund hertil, at han var saa forhadt af Bønderne i sin Syssel[3]. Gaut Jonssøn paa Mel, der, som det ovenfor er omtalt, samme Høst ved et eller andet Uheld var nødt til at vende tilbage fra sit paabegyndte Korstog, og blev venligt modtagen af Kongen, fik indtil videre den halve Deel af Elvesyssel, sandsynligviis mest for at kunne underholde sine Folk; ellers tilbragte han Vintren hos Kongen. Til Bergen blev der sendt Bud for at melde, at Kongen og Jarlen ej kunde ventes did for denne Vinter, og de begave sig for det første sydefter i Viken, ligetil Elven, for at inddrive de Indtægter, Kronen for det løbende saavel som for de foregaaende Aar maatte have til Gode. Imidlertid sendte Kongen Dagfinn Bonde, der tillige var hans Stallare, og Jarlen Grunde

  1. Der staar just ikke udtrykkeligt, at denne Ombeskikkelse af Sysselmænd ogsaa strakte sig til Viken; men da man dog af hvad der senere berettes om Gudolf af Blakkestad (Sagaens Cap. 57, se nedenfor S. 621) seer, at en saadan dog maa have fundet Sted ogsaa for Viken, bliver det rimeligt, at den her skede ved samme Lejlighed, som for Oplandene; ja det lader sig endog vanskeligt tænke, at den kunde finde Sted paa nogen anden Tid, da man vel maa antage, at de Sysselmænd paa Hedemarken, der, uden ellers at falde reent i Unaade, maatte overlade deres Sysler til dygtigere Mænd, tildeels bleve holdte skadesløse ved andre Sysler i Viken.
  2. Han nævnes ligeledes i 1204, se ovenfor S. 475.
  3. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 57.