kevaag, hvor hans Grav nys er gjenfunden[1]. Hans Efterfølger hed ogsaa Villjam, men man ved for Resten ikke mere om ham, end at han var Biskop i 20 Aar, og døde 1188[2]. Hans Efterfølger var igjen Skalden Bjarne, en Søn af Paal Jarls Datterdatters Datter Herbjørg, og den mægtige Kolbein Ruga, der paa en af sine Besiddelser, den lille Ø Vigr, lod opføre et Steen-Kastell, af hvilket der lige til vore Tider har været Levninger[3].
Erling skakkes haarde Fremfærd mod Harald Gilles Efterkommere forfejlede, som Sagaen antyder, deres Hensigt. Thi de, der selv havde – man kunde sige – det Uheld at nedstamme fra en af Harald Gilles Sønner, maatte, om de end ellers ikke havde tænkt paa at vække nogen Opstand, for deres egen Sikkerheds Skyld føle sig opfordrede til at prøve deres Lykke som Kronprætendenter, og de, som gjorde Mine til, eller endog blot mistænktes for at holde med dem, kunde ej længer være sikre paa Livet i deres eget Fædreland. Paa denne Maade maatte der nødvendigviis efterhaanden danne sig Flokke af Mænd, der, som mistænkte for eller overbeviste om politiske Forbrydelser, vare fredløse i deres Fædreland, og deels maatte søge Tilflugt tilfjelds eller i Skovene, deels rømme over Grændsen, ved hvilken fornemmelig saadanne Flygtninger havde deres Tilhold. Saaledes opstod en Flok, der i Begyndelsen var daarlig og ubetydelig, og neppe engang tegnede sig til at blive saa farlig som Hettesveinernes, men som dog ej alene skulde voxe Erling Jarl over Hovedet, men, under en overordentlig Mands Ledelse, endog bevirke hvad man kunde kalde en fuldstændig Statsomvæltning, og give hele Norges indre Liv en forandret Skikkelse. Dette var Birkebeinernes Flok.
I Aaret 1174 fremstod en ung, endnu ikke ganske fuldvoxen, Mand, ved Navn Eystein, der sagdes at være en Søn af Kong Eystein Haraldssøn, et Udsagn som ogsaa synes at have havt sin Rigtighed, da der in-
- ↑ Nemlig i den østlige Deel af Kirken, henimod Choret. I Graven laa en Blyplade, der nu opbevares i Museet i Kirkevaag, med Indskrift: hic requiescit Willelmus senex felicis memoriæ, primus episcopus: hvilket Indhold synes at vidne om at Maden ej er nedlagt strax ved hans Begravelse, men senere, maaskee ved Kirkens Udvidelse, da hans Grav rimeligviis maatte flyttes.
- ↑ Orkneyingasaga S. 406, jvfr. Annalerne.
- ↑ Det kaldtes af Indbyggerne castle of Coppi Row (d. e. Kolbein Ruga); men Kolbein er i Folkesagnet bleven en uhyre Jøtun.
