Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/578

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
560
Inge Baardssøn og Philip Simonssøn.

der, som Gregorius Jonssøn[1], Eyvind Prestmaag, Ivar Bodde, Dagfinn Bonde, og forelagde dem det Spørgsmaal, hvem man skulde tage til Konge, hvis den Ulykke skulde times, at hans Broder døde. Den kloge og besindige Dagfinn, der, som det synes, gjerne vilde benytte Lejligheden til at føle ham paa Tænderne, bad ham først nævne de Personer, mellem hvilke han troede at man havde Valget. „Det vide I jo selv,“ svarede Skule, „her er nu for det første Kong Inges Søn Guthorm, og det passer sig jo nok saa godt, at han bliver Konge efter sin Fader. Dernæst er jeg baade samfædre og egtefød Broder af Kong Inge[2], og I vide hvad Loven melder derom. Saa er der Haakon, Søn af Kong Haakon Sverressøn, og øster i Gautland er Knut, Søn af Haakon Jarl, hvis Grad af Berettigelse til Tronen I ogsaa kjende. Dog tror jeg rigtignok, at de fleste, som have tjent Kong Inge, ogsaa ville tjene hans Søn.“ Der blev nu en Tidlang talt herom, og enhver ytrede hvad han syntes; kun Eyvind taug endnu stille. Endelig spurgte man ham, hvad denne Taushed skulde betyde. „Jeg har kun tiet stille,“ sagde han, „fordi man ikke har spurgt mig, men naar jeg skal sige min Mening, maa jeg tilstaa at jeg finder det højst forunderligt, at I, der ere saa fornuftige Mænd, kunne snakke saaledes frem og tilbage om en Sag, der er saa simpel som denne, og ligger saa klart for Alle, der vide hvad Ret er, og ej ville lukke sine Øjne for Sandheden; det er jo aabenbart, at hvis Haakon Kongssøn kun var fuldmyndig, vilde han være berettiget til hele Norges Rige efter sin Fader, men hverken du, Skule, eller din Brodersøn, eller Haakon Jarls Søn, ja han vilde endog i saa Fald, hvilken som helst Dag han fandt for godt, kunne kræve sin Fædrenearv af Kong Inge selv, og Haakon Jarl, om han endnu var i Live.“ Der ytrede sig ingen Stemme mod Eyvinds Ord. Kort efter kom Kongen sig igjen, saa at der ikke mere blev talt ein denne Sag, men man havde dog nu erfaret, hvad Skule førte i sit Skjold, og han kunde ligeledes forstaa, hvad han havde at vente sig af de gamle Birkebeiner, hvis han udstrakte sin Haand efter Kongetronen[3].

  1. Gregorius, Søn af Jon Hallkellssøn, og desuagtet, merkeligt nok, en Tilhænger af Sverre, er ovenfor omtalt, S. 197. 300. Gregorius, saavelsom alle Ætlinger af Hallkell Hauk af Blindheim vare som Descendenter af dennes Hustru Sigrid Aasulfsdatter paa Rein, beslægtede med Kong Inge og Skule, se Slægttavlerne til forrige Bind, No. 13, sammenholdt med No. 5.
  2. I Sagaen staar: „da ere vi to samfædre og egtefødde Brødre“, hvilket, bogstaveligt taget, kunde forstaaes om to Brødre foruden Inge; man seer dog af det følgende, at der kun var Tale om Skule, og man maa antage, at alle Baard Guthormssøns øvrige Sønner vare døde, hvilket ogsaa bestyrkes af den Omstændighed, at de i det følgende aldrig omtales.
  3. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 9.