større Kraft forelægges Paven til Bekræftelse[1]. Imidlertid stilledes der fra begge Sider Gisler til indbyrdes Betryggelse.
Da dette var afgjort, vendte Biskop Nikolas tilbage til Kong Philip, og meddeelte ham Udfaldet af sin Sendelse. Philip, der havde al Aarsag til at være tilfreds dermed, gjorde sig strax færdig til at begive sig til Modet med saa mange og store Skibe, som det var bestemt. Da han sejlede afsted, havde han vel ogsaa en Deel mindre Skuder og Smaafartøjer med, men disse lod han blive tilbage i forskjellige Havne paa Agder, og førte kun nøjagtigt det bestemte Antal til Samlingsstedet, hvor han lagde sig ved Nautø, et Par Mile nordøsten for Hvitingsøerne. Saa samvittighedsfulde vare ikke Birkebeinerne, der ej alene indfandt sig mandsterkere til Modet, end det var aftalt, men forsterkedes endog siden efter med Folk, som efterhaanden kom til. Dette hindrede imidlertid ikke Forhandlingerne fra at tage sin Begyndelse, men efter nogle Budvexlinger mellem Baglerne og Birkebeinerne, der laa ved Hvitingsø, holdtes virkelig den personlige Sammenkomst mellem begge Parter, sandsynligviis i et ved Hvitingsø Havn staaende Huus, eller i et paa Den opslaaet Telt, skjønt der ogsaa her var flere Birkebeiner end Bagler tilstede. Da Philip og Baglerne siden ankede herover, og gave at forstaa at de vare overlistede, maa man formode at det i Førstningen har lykkets Birkebeinerne at holde dem i fuldkommen Uvidenhed om deres utilbørligt store Antal, indtil det var for silde, skjønt det vistnok er vanskeligt at begribe, hvorledes dette kan have været muligt, hvis Baglerne, der laa saa nær, kun havde anvendt den aller ubetydeligste Forsigtighed. Man fristes derfor til at tro, at det neppe har været saa farligt med denne Overlegenhed paa Birkebeinernes Side, som Baglerne angave. Da Fyrsterne toge Plads, satte, fortælles der, Kong Inge sig først, og dernæst Erkebiskoppen og Biskop Nikolas lige over for ham. Derpaa gik Kong Philip hen til Bænken, og vilde sætte sig ved Siden af Kong Inge, men Haakon Jarl, der ej vilde vige for ham, skød ham til Side og satte sig ned imellem dem. Philip fandt sig, som det lader, taalmodigt heri. Derpaa talte Erkebiskoppen paa Kong Inges, og Nikolas paa Kong Philips Side om det aftalte Forlig, og vilde, som det siges, enhver gjerne drage sin Parts Sag noget frem. Ogsaa de tilstedeværende Birkebeiner ytrede sig, og ligeledes, som man maa formode, Baglerne. Efter langvarige Forhandlinger samtykkede Birkebeinerne i, at Philip skulde faa Jomfru Christina til Egte, og med hende Oplandene og Viken til Rygjarbit paa den vestlige[2], og til Svinesund
