Tid af Dagen over i Jonsklostret, hvor hans Hustru Fru Ingebjørg holdt til. Her var saaledes god Udsigt til at gjøre en Fangst, eller i det mindste at komme uforvarende over Birkebeinerne og tilføje dem følelig Skade. Baglerne fore derfor i størst mulige Hast nord efter, indtil de kom til Eldøsund ved den sydlige Kant af Storden; derfra roede de om Aftenen og hele Natten nord efter, saa at de endnu før Dag kom til Byen, hvor ingen blev dem var førend de sprang fra Skibene, og løb deels op efter Gaden, deels uden om Byen. Dagfinn, der med sin Trop befandt sig i den halvfærdige Borg, lod støde i Luren, og de Birkebeiner, som laa nede i Byen, ilede strax op for at komme ham til Hjelp, men Baglerne vare allerede komne dem i Forkjøbet, og stillede sig i Vejen for dem, saa at de maatte vige tilbage med Tabet af li Mand[1]. Peter Steyper flygtede, saa snart han hørte Luren, med sin Hustru og sine Folk først op paa Landet, og siden til Stavanger. Baglerne omringede Borgen, og begyndte at angribe den, saa snart det blev lyst; dog tilbøde de Dagfinn først Grid. Men den kjekke Mand svarede at han ingen Grid behøvede, skjønt hans hele Besætning kun udgjorde 25 Mand, og Borgens Mure sikkert endnu kun vare i en daarlig Forfatning. Baglerne gjorde et voldsomt Anfald, men Dagfinn og hans lille Skare forsvarede sig en Tidlang med den største Tapperhed, indtil Baglerne endelig stablede et Baal op om Muren, og tændte Ild paa det; da blev Røgen og Heden saa utaalelig for Birkebeinerne, der desuden alle vare saarede, at Dagfinn nu selv maatte bekvemme sig til at bede om Grid. Men da fik han det Svar, at han ikke behøvede Grid mere nu end om Morgenen. Baglerne hentede derhos Kirkestiger nede i Byen, satte dem til Muren, og begyndte at stige op. Da lod Dagfinn Kongesønnen Haakon, som han havde haft i sin Varetægt, hisse ned fra Muren, med Bøn om at man i det mindste vilde skjenke ham Livet; han lod ogsaa et kostbart Sverd følge med til sin Svoger, Gyrd Skjaalge, der var en af Baglernes Høvdinger. Gyrd gik strax hen, og modtog baade Drengen og Sverdet. Dagfinn bad ham gaa til Kongen og see til, om han kunde skaffe dem Grid. Gyrd gjorde saa, bad Kongen at skjenke Dagfinn Livet, og tilbød hele sin Ejendom i Pant paa, at han ej siden skulde føre Vaaben imod ham. Ogsaa Arnbjørn Jonssøn kom til, og forenede sine Bønner med Gyrds. Kongen lod da blæse til Huusthing, og sagde at det skulde komme an paa Krigsfolkene selv, om Dagfinn skulde faa Grid. Men alle sagde Nej. Gyrd bad fremdeles. „Saa gaa hen“, sagde Kongen, „og sig
- ↑ Peder Claussøn siger at de tililende Birkebeiner med Tabet af 11 Mand kom ind i Borgen; dette maa dog kun være en Misforstaaelse, thi ellers vilde den hele Besætning senere neppe kunde have været saa liden som 25 Mand.
