for Resten meget til at tro, at den Glæde, Inge lagde for Dagen ved Kongesønnens Ankomst, var ganske oprigtigt meent, thi han maatte jo i ham see en fremtidig Kronprætendent, der kunde blive ham farlig, ja han maatte endog føle med sig selv, at han kun var valgt til Konge under Forudsætningen af at.Kongehusets Mandslinje var uddød, men at hvis man strax efter Guthorms Død havde vidst, at en Søn af Kong Haakon nys var fød i Borgesyssel, vilde denne og ingen anden være bleven valgt. Ogsaa seer man af det følgende, at det i Grunden slet ikke var Inges Hensigt, naar Haakon blev myndig, at overdrage Regjeringen til ham. Man maa saaledes formode, at Inges Glæde over Drengens Frelse for en stor Deel har været paatagen af Frygt for at de Kong Haakons Æt urokkeligt hengivne Birkebeiner vilde tage ham det meget ilde op, om han lagde nogen Utilfredshed for Dagen, medens han derimod ved at vise Drengen Godhed des bedre kunde vinde deres Hengivenhed, og derhos i hans Person havde et Pant paa deres Troskab, hvis det nogensinde skulde komme til et Brud mellem ham selv og Haakon Jarl. Hermed ville vi ej benegte, at han virkelig kan have følt nogen Velvilje for det hjelpeløse, paa en forunderlig Maade af Forsynet frelste Barn; han var selv af saa blid og godmodig en Charakteer, at det i det mindste aldrig kunde falde ham ind at gjøre Barnet noget ondt, om han endog i ham øjnede en vordende farlig Medbejler. Men dette hindrer ikke, at den pludselige Opdukken af en hidtil ubekjendt Kongesøn ligefuldt maatte være ham ubelejlig, og at han vanskeligt maa have kunnet undertrykke det hemmelige Ønske, at en saadan aldrig havde været fød til Verden. Dog – vi kunne her ej prøve Hjerter og Nyrer, og maa under de daværende Forhold lige fuldt prise hans Opførsel, eller i det mindste hans Besindighed og Klogskab, især naar vi tage Hensyn til hans Ungdom, da han paa denne Tid ej kan have været mere end 20 Aar gammel[1].
Da Vaaren kom (1206), samlede Erling Steinvegg alle de nye Skibe, han havde ladet bygge, foruden en heel Deel Smaaskuder, for at forsøge et Hovedangreb .paa Birkebeinerne. Han drog imidlertid ikke strax vestover, men begav sig først med den samlede Flaade til Kongehelle, hvor han ankom ved Midfaste Tid (11te Marts), deels, som det synes, for at skynde paa Efternølerne, deels for at bringe Birkebeinerne paa den Formodning, at Baglerne atter havde forladt Landet, og saaledes gjøre
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 3. 4.
