Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/490

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
472
Erling Steinvegg.

sluttet at sætte Ørething, og overlade til Bønderne selv, som allerede vare komne til Byen fra alle Fylker, at tage sig en Konge. Efter en enkelt Saga-Beretning[1] skulde Haakon galen allerede ved sin Ankomst til Throndhjem have ladet tilstevne Ørething for at vælge en Konge; men da det synes noget forunderligt, og vilde have været alt for mistænkeligt, om Haakon endnu før Guthorms Død skulde have indbudt Thrønderne til at raadslaa om hvo der skulde være hans Efterfølger, maa man formode, at det Thing, der just skulde holdes, og hvortil Bønderne strømmede sammen, var det sædvanlige Frostathing, hvilket, som vi have seet, ogsaa kunde holdes, og nu vel altid holdtes, i selve Nidaros[2].

Ørethinget blev sat, de forstandigste Mænd fra hele Thrøndelagen vare der tilstede, og Erkebiskoppen[3] lod, før end større Højtideligheds Skyld, St. Olafs Skriin bære derud, idet han selv med alle Chorsbrødrene fulgte det i Procession. Det første Spørgsmaal, om Bønderne efter Lovene vare berettigede til selv at vælge sig Konge, det vil sige, ej i Fleng men mellem de forskjellige Descendenter af Kongehuset, besvaredes med eenstemmigt Ja. Derpaa gik man over til at raadslaa om de enkelte Personer. Man blev strax enig om, at der ej kunde være Tale om andre af de fem, end dem, der virkelig vare af kongeligt Blod, nemlig Haakon galen, Inge Baardssøn og Sigurd Kongsfrænde[4]. Bønderne syntes bedst om den sidste, der var en sagtmodig, retsindig, jevn og vennesæl Mand; men andre indvendte, at han ikke var skikket til at styre et Rige, fornemmelig naar der var saa farlig en Ufred for Haanden, som nu, og at man derfor vilde være bedre tjent med den krigerske Haakon.

  1. Den vidløftigere Kongesaga hos Claussøn, Fornm. S. IX. 91, 97. Den kortere, Cap. 4. lader Ørething tilstevnes efter Guthorms Død.
  2. Se ovenfor II. S. 1002, hvor der er viist, at Frostathing maa have været holdt noget ud paa Sommeren. Erkjender man Rigtigheden af den her ovenfor fremsatte Mening, at det var til det almindelige Frostathing, Bønderne just paa denne Tid kom sammen, have vi her endog et bestemt Datum for, naar Thinget samledes, nemlig en Ugedag, der bestemtes enten efter Lafransmesse (10de August), eller Mariemesse fyrre (15de August). Hvad der end mere bestyrker Rigtigheden af Antagelsen, er den udtrykkelige Angivelse, at der til dette Thing kom en Mængde af alle de forstandigste Mænd i hele Thrøndelagen sammen, thi dette vilde neppe have været Tilfældet med et blot og bart Hyldingsthing.
  3. Den kortere Bearbejdelse af Sagaen, Cap. 4, nævner her urigtigt Erkebiskop Thore i Stedet for Erik.
  4. P. Claussøn har her „Sigurd Baardssøn,“ hvilket er aabenbart urigtigt, da der nys før er Tale om Sigurd Kongsfrænde, og Sigurd Baardssøn, Inges yngre Halvbroder af Faderens andet Egteskab, nu desuden var en Dreng, og dertil ikke af Kongeæt, saa at han ej under nogen Omstændighed kunde komme i Betragtning.