tel, hvis Skjød han fortil stak op under Beltet; da man spurgte ham, om han ikke vilde gjøre ligesaa bagtil, svarede han at det ej behøvedes, saasom han ikke agtede at gaa baglængs mod Fienden. Imidlertid landede Haakon gamle, og fylkede sin Hær, der, som Livulf havde sagt, var langt større end Harald unges. Der blev nu en haard Kamp, thi Harald unges Mænd kæmpede med den største Tapperhed, og Sigurd og Livulf, der fort Befalingen paa hver sin Fløj, foregik dem med det bedste Exempel. Men Overmagten var paa Harald gamles Side, og i hans Hær fandtes desuden de ypperste og herligst udrustede Kæmper, fornemmelig Biskop Bjarnes Frænder. Da Striden havde varet en Stund, faldt først Sigurd, derpaa Livulf, der endog tre Gange skal have brudt igjennem Fiendernes Rækker; og da disse, de egentlige Hovedanførere, vare faldne, flygtede de øvrige, saavel som Harald unge selv, der dog indhentedes ved nogle Torvegrave, og blev dræbt (1198). Det hed siden, at han, ligesom hans Morfader Ragnvald, var hellig, og at man allerede Natten efter at han faldt havde seet en sterk Lysning paa det Sted, hvor hans Blod var kommet paa Jorden. Paa det samme Sted opførtes ikke længe efter en Kirke, og hans Lig jordedes der i Nærheden, paa Neset, og, heder det i den neppe 30 Aar senere nedskrevne Beretning i Orkneyinga-Saga. „der lader Gud nu for hans Fortjenesters Skyld utallige Jertegn skee, hvilke altid tilkjendegive at han gjerne vilde over til Orknøerne til sine Frænder, Magnus Jarl og Ragnvald Jarl[1].“ Denne Folketro viser, at de fleste maa have beklaget hans Død, eller troet at han ej havde forskyldt den. Han efterlod, som det synes, ingen Børn; hans Syster, Livulfs Enke Ragnhild, blev siden gift med en vis Gunne, sandsynligviis en Søn af Svein Asleifssøns Søn Andres med en Syster af Biskop Bjarne[2]. Deres Søn Snækoll optraadte siden som hans Arving, saaledes som det i det følgende vil blive omtalt.
Harald Jarl underlagde sig nu hele Katanes, og vendte derpaa tilbage til Orknøerne, stolt af sin Sejr. Han kunde dog ikke vente at faa
- ↑ Orknøyinga Saga S. 406–410. Her nævnes ikke Stedet, hvor Slaget stod, derimod nævnes det hos Hoveden, l. c., ligesom ogsaa Fagrskinna Cap. 215 kalder denne Harald „den som faldt i Vik“. Aaret, 1198, angives i de islandske Annaler. Om Ivar Galle se ovenfor S. 115. Sigurd Murt nævnes ogsaa af Hoveden som „Siwardus Murt de Higland“; maaskee dette 7 antyder, at hans Æt havde hjemme paa Haalogaland.
- ↑ Snækoll kaldes nemlig i Haakon Haakonssøns Saga Snækoll Gunnessøn; hans Fader Gunne maa have været en højbyrdig Mand, siden han blev gift med Harald unges Syster. Ro nævner Sturlunga-Saga netop paa den dertil passende Tid Gunne, Søn af Andres, Søn af Svein Asleifssøn, og Orknøyinga Saga S. 404 fortæller at Andres egtede Frida Kolbeinsdatter, Biskop Bjarnes Syster.
