Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/442

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
424
Haakon Sverressøn.

kaldet Kongsfrænde, der tidligere var gift med en af Sverres Halvsystre[1]. De kom sildigt om Aftenen til Rott udenfor Hafrsfjorden, og fik der høre, at Baglerne laa i Stavanger. Men allerede Morgenen efter saa de Baglernes Flaade nærme sig Øen. Disse havde ingen Anelse om at Birkebeinerne vare i Nærheden, og roede derfor trøstigt til, men bleve desto ubehageligere overraskede ved at see de fiendtlige Skibe komme frem bag Øen. De vendte øjeblikkeligt om, og søgte at undkomme, men Birkebeinerne forfulgte dem, og toge et af deres Skibe, hvis Besætning gjorde en fortvivlet Modstand, og faldt næsten til sidste Mand. De øvrige Bagler toge Vejen til de indre Arme af Buknfjorden[2], gik i Land hist og her, hvor det traf sig, og flygtede over Fjeldene ned til Viken, efterladende Skibene med alt deres Gods som Bytte for Birkebeinerne, der med vel forrettet Sag vendte tilbage til Bergen. Kong Inge tyede atter til Oplandene, hvor han tog sit Tilhold paa Helge-Øen i Mjøsen, medens hans Høvdinger havde Syslerne inde rundt omkring i Landskabet.

Kong Haakon begav sig derpaa til Fjordene, hvor han en Tidlang blev liggende, sandsynligviis for at ordne Forholdene i disse og de nærliggende, af Baglerne nys forladte Landskaber, siden drog han paa en kort Tid til Viken[3], fornemmelig, som man maa antage, for at møde Biskopperne og slutte Forlig med dem. Thi disse, som vist allerede længe havde

  1. Den kortere Bearbejdelse nævner kun Sigurd Kongsfrænde som Befalingsmand paa dette Tog, og fortæller Sagen, som om Sigurd gjorde Toget paa egen Haand, førend Haakon selv endnu havde forladt Throndhjem. Men dette kommer rimeligviis deraf, at den intet nævner om Kongens Ophold i Bergen. Derimod taler den vidtløftige Bearbejdelse intet om Sigurd ved denne Lejlighed, men nævner kun Peter, Thorgrim og Einar, samt andre „Sveitarhøvdinger.“ Sigurds Slægtskabs-Forhold til Kongen vil blive omhandlet nedenfor.
  2. I den vidtløftige Sagabearbejdelse, der taler mere udførligt om dette, staar kun at Baglerne flygtede „ind i Fjorden,“ hvilket i denne Forbindelse alene kan betegne de indre Fjorde, hvori den store Buknfjord forgrener sig. Thi naar Baglerne, kommende fra Stavanger til Rott, altsaa nordenfra, flygtede tilbage igjen, skede denne Flugt mod Nord, og ind i Buknfjorden. Den kortere Saga fortæller kun i al Korthed, at Birkebeinerne jagede Baglerne fra Skibene og bemægtigede sig disse med alt deres Gods, men at Inge flygtede til Viken og derfra til Oplandene.
  3. Det er kun den kortere Saga, som fortæller dette, hvorimod den vidtløftigere aldeles tier med Haakons Besøg i Viken 1202. Det har dog vist sin fuldkomne Rigtighed, thi kun i Viken synes Forliget med de tilbagevendende Biskopper at kunne have været sluttet, førend de droge hver til sit, og det er derhos sandsynligt, at Kongen, da han lod sin Syster Christine hente fra Oslo, tom det strax nedenfor skal berettes, selv ikke var saa langt borte. Stedet, hvor Forliget med Biskopperne sluttedes, synes med størst Rimelighed at maatte have været Tunsberg. Det var den første By, han kom til fra Vesten, og den besøgtes hyppigt af danske Skibe.