end syv Alen, men jo højere jo bedre. Stiger paa Hjul, der kunne drages baade fra og til, klædte med Planker udentil og forsynede med Rækverk, ere ogsaa gode til dette Brug. Kort at sige, alle Slags Vaaben ere nyttige at anvende ved Belejring af Kasteller, men det kommer kun an paa at vide, naar og hvorledes ethvert af dem skal anvendes. – Til Forsvar af Kasteller kunne ogsaa de fleste nu nys opregnede Vaaben anvendes, og dertil mange andre, baade store og smaa, Valslynger, Haandslynger og Stavslynger. Laasbuer ere ligeledes i dette Tilfælde særdeles nyttige, saavel som Haandbuer og alskens Skudvaaben, lette og tunge Spyd og Paalstave. Til Forsvar mod Valslynger eller Gravsviin eller Væder, er det godt at styrke hele Steemnuren indentil med stort Egetømmer, men er der Jord eller Leer nok at tage til, da er dette det bedste. Ligeledes pleje de, der forsvare et Kastell, at gjøre Flager af store Egegrene og dække hele Steenmuren med dem tre- eller femdobbelt, dog skulle disse Flager igjen være vel dækkede med sejgt Leer. Mod Vædernes Stød har man og plejet at hisse store Sække, fyldte med Hø eller Avner, ned i lette Jærnlænker. Naar Kastellet beskydes saa sterkt at man ej kan være i Vigskaardene[1], er det godt at have Hængevigskaard af lette Flager, to Alen højere end de egentlige Vigskaard, og tre Alen dybere; de maa og hænge saa langt fra Muren at man godt kan stride med alle Slags Vaaben mellem dem og hine. De skulle hænge paa lette Aaser, saa at man strax kan drage dem ind, om man vil, og atter hænge dem ud. En Igelkat[2] er ligeledes et godt Vaaben for dem, der skulle forsvare Kasteller; den maa være gjort af store og tunge Træer, med Egetinder udenom, ligesom Børster; den bindes fast udentil ved Vigskaardene, og slippes ned paa dem, der komme Kastellet nær. Ligeledes Slagbrande af lange og tunge Trær, med hvasse Tænder af haard Eg, rejst paa Ende nær ved Vigskaarderne, saa at man strax kan lade dem falde ned paa dem, der komme saa nær[3]. En Brynklung[4] er og et godt Vaaben; den gjøres af godt Jern, med staalhaarde og bøjede Torne, hver Torn forsynet med Agnor; den skal hænge i et Reb, hvis nederste Deel, saa langt man kan naa, er af tindede Jærnlænker, for at man hverken skal
- ↑ Vigskaard ere, som bekjendt, Skydeskaar (battlements).
- ↑ D. e. egentlig „Pindsviin,“ af Maskinens Lighed med dette Dyr.
- ↑ Her sees tydeligt, hvorledes Slagbrandene vare beskafne.
- ↑ Ordet er dannet af klungr, d. e. Edderkop, aabenbart paa Grund af de Klør eller Kroge, hvormed Maskinen var forsynet, og som i Frastand gav det Udseende af en uhyre Edderkop.
