saa nyttige Vaaben til Skibs. Et Huunkastell[1] er godt at bruge mod disse og andre Vaaben, saavel som en huunbeklædt fiirkantet Slagbrand med staalhaarde Spidser. En Rorgalt med jærnbeslagen Mule er ogsaa nyttig i Søslag. Og derfor bør man i Forvejen lære sig godt op til alt saadant, da man aldrig veed Stund eller Time, naar man skal anvende det og benytte et af disse forskjellige Slags Vaaben. Læg Vind paa at samle saa mange Vaaben, du kan, medens du endnu ej behøver dem, thi det er ej alene hæderligt, altid at eje gode Vaaben, men ogsaa en god Skat at tage til i Nødsfald. Paa Skibet bør man indrette sig saaledes til Forsvar: at viggyrdle og stille Vig-Aaserne forsvarligt[2]; lægge Skjermtagene[3] højt, og under dem anbringe fire Porte lige for hinanden, saa store, at een eller to Mænd rummeligt kunne løbe derigjennem med alle deres Vaaben, samt udentil med Bryggerne[4], at gjøre en jevn Vej at træde paa til hver Side af Taget. Hele denne Indretning maa fæstes godt, at den ikke svigter eller giver sig, hvor hurtigt man end springer paa den. Brede Skjolde ere gode til at dække sig med ombord, og alskens Brynjer, dog ere Pandserne de ypperste Dækningsvaaben ombord, gjorte af blødt og vel sværtet Lerred, ligeledes gode Hjelme og hængende Staalhuer.“
„Skal man derimod stride til Lands, og til Hest, da maa man for det første see til, som ovenfor nævnt, at være vel oplært i al Slags Færdighed i Rytterfegtninger. Hesten maa være godt og sterkt skoet; Sadelen maa være sterk, højbuet og forsynet med sterke Gjorde saavel som andet Sadeltøj, en forsvarlig „Suzingull“[5] midt over Sadelen, og en Brystgjord foran. Hesten maa baade foran og bagenfor Sadelen være dækket baade mod Hugg og Stik; den maa have et godt „Kovertur“[6], gjort som en Pandser, af blødt og vel sværtet Lerred; dette er nemlig et godt Dække mod alle Slags Vaaben, hvorledes det end er anbragt; uden paa Koverturet bør man have en god Hestebrynje, og paa denne Maade maa Hesten tilhylles om Hovedet, Lenden, Brystet og Bugen, saa at Fienden
- ↑ Om Huunkasteller se ovenfor II. S, 894.
- ↑ Om Viggyrdler (Bordklædninger) er der ovenfor talt. Vig-Aaserne vare, som man seer, horisontale Bjelker, der lagdes ud, og hvortil vel Viggyrdlerne støttedes.
- ↑ Disse kaldes i Texten og ligeledes i Sverres Saga „viður;“ man seer tydeligt, at de dannede et Slags Forhøjning; paa dem traadte Anføreren stundom op, naar han vilde opmuntre Tropperne, se ovenfor S. 126, hvor der urigtigt.staar „Skandseklædningen“ jvfr. S. 357.
- ↑ Disse „Brygger“ ere de løse, tynde Landgangs-Broer, man altid førte med, for at lægge fra Skibet til Strandbredden, naar man landede.
- ↑ Dette er det latinske succingulum, sandsynligviis først forfransket til souscingle, eller noget lignende.
- ↑ D. e. couverture; ligeledes et franskt Ord.
