Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/380

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
362
Sverre Sigurdssøn.

østenfra Svinesund, paa Raumarike, Vestfold, Grenland og i Thelemarken m. m., saavel som Byen Tunsbergs Borgere deeltoge. Det aftaltes, at Bønderne hver i sit Landskab paa een og samme Dag skulde dræbe de kongelige Sysselmænd, som vare tilstede iblandt dem, og derpaa alle tilsammen rykke væbnede mod Kongen i Oslo. Uagtet Deeltagerne vare saa mange, oplagdes dog alle disse Raad med en saa merkelig Hemmelighed, at Kongen og hans Mænd ikke fik mindste Nys derom, førend Oprøret kom til Udbrud; ja den første Aftale var, forunderligt nok, endog gjort paa et Møde, Hovedmændene holdt i Hallvardskirken, altsaa næsten under Kongens egne Øjne. Men dette viser, hvor heftigt og almindeligt Hadet mod Sverre maa have været i disse Egne. Paa den bestemte Dag (Onsdag den 1ste Marts) dræbtes Sysselmanden Benedikt med hele sit Følge i Tunsberg, Olaf Smjørkoll med sine Mænd paa Varna[1], Peter Lukasbroder, selv niende, i Aamurd[2], og endnu flere, hver paa sit Sted; paa Vejene, som førte til Byen, sattes der Vagter, for at ingen Efterretning derom skulde komme til Oslo. Om Fredagen kom der dog et Rygte for Kongen.om at Bønderne skulde have sammenrottet sig. Han vilde i Førstningen ikke tro det, men lod dog det indkomne Ledingsfolk eftertælle, og da viste det sig, at alle de, der havde hjemme i de nærmeste Hereder, vare borte. Kongen lod sende Bud efter dem, men man saa hverken til dem Løverdag eller Søndag. Søndags Kveld (d. 5te) kom en Bonde ned oppe fra Landet, og bragte Kongen den første sikre Efterretning om Oprøret; han sagde, at han selv havde seet en Bondehær, der allerede var i fuld Anmarsch vestenfra og at den sikkert vilde være i Byen endnu samme Nat, eller i det aller seneste næste Morgen tidligt. Da lod Kongen baade sine egne Folk, Bymændene og de tilstedeværende Kjøbmænd fra andre Egne blæse sam-

    Burst, Thorfinn blinde, Thord Ulfgestssøn, Thorlak Dravle, Jon Kula, Grim af Grettesvik (eller efter en anden Læsemaade Geitsvik), Hallkell af Anger. Af disse nævnes Aamunde Burst senere som Krigshøvding. Thord Ulfgestssøn var sandsynligviis en Broder af Thorlak Ulfgestssøn fra Tunsberg, der var med at ødelægge Varbelgerne ved Bristein, se ovenfor. Hallkell var fra Angersheredet d. e. det nuværende Sande Sogn. Gaarden Thumn, hvor Simon Lagmand boede, var enten den nuværende Herregaard Thom i Smaalenene, eller Gaarden af samme Navn i Vestby Prestegjeld. Simon nævnes endnu som Lagmand i et Brev, udstedt af Kong Philip omkring 1208, se Dipl. Norv. I. No. 3.

  1. Der staar i Udgaven „á Vörum“, hvilket vistnok er Fejlskrift eller Fejllæsning for „á Vörnu“. Varna var, som bekjendt, omtrent det nuværende Rygge Prestegjeld.
  2. I Saga-Udgaven staar Aurað, hvilket sikkert er Fejllæsning for Ámurð, d. e. Aamurd eller Aabygge Skibrede, det nuværende Borge Sogn i Smaalenene.