hvor stor Bekostningen vilde blive. De fandt da, siger Sagaen, at der ikke kom saa meget paa hver Mand, og besluttede, villigt at udrede det forlangte. De gave saaledes Kongen det Svar, at ingen Bekostning skulde fra deres Side spares i hvad han fandt nødvendigt. Da Kongen havde modtaget dette glædelige Tilsagn, lod han Skibsbygningsarbejdet saa snart som muligt sætte i Verk, thi ingen Tid var at spilde. Allerede strax efter Paaske (8de April) havde man faaet 8 store Skibe optømrede, sex ude paa Øren, eet i Kongsgaarden, og eet i Biskopsgaarden. Det, som rejstes i Kongsgaarden, var størst, dog kun paa 25 Rum, og fik Navnet Ognarbranden (Skræk-Branden); de øvrige holdt vel heller ikke meer end 25 Rum, men de byggedes alle høje i Forhold til Rumtallet. For end snarere at faa en nogenlunde brugelig Flaade i Stand, lod Sverre ogsaa nogle Fragtskibe dele paa tvers, og forlænges i Kjølen, saa at de kunde rumme en heel Rad Aarer paa hver Side, ligeledes lod han i al Hast udruste alle de Skibe der fandtes i Byen, og paa nogen Maade syntes anvendelige til Krigsskibe. Desforuden sørgedes der, som sædvanligt, for Byens Befæstning; ved Enden af Broen paa By-Siden opførtes et Kastell, og der oprejstes to Valslynger, en ude paa Øren og en anden ved Elven[1].
Ved Pindsetid (Pindsedagen var den 6te Juni) viiste Baglerne sig i Fjorden: de kom da fra Haalogaland med hele deres Søstyrke. Først lagde de ind til Munkholmen, men da de saa at et Angreb paa Byen fra Søsiden vilde blive altfor vanskeligt, gjorde de et Tog heelt ind i Fjorden, herjede overalt og skaffede sig noget Bytte, der dog ikke kan have været meget stort, da hele Toget neppe kan have varet længere end een, højst to Dage[2], og Bønderne overalt, hvor de kom, flokkede sig sammen,
- ↑ Der staar ikke udtrykkeligt, at Bro-Kastellet opførtes just nu, men da det ej omtales ved nogen tidligere Lejlighed – 1179 tales der endog udtrykkelig alene om Gjerdet ved Bro-Enden, se ovenfor S. 98 – og Sverre desuden nu efter Ødelæggelsen af Borgen paa Steenbjergene trængte til flere Befæstninger i Byen selv fra Landsiden end før, bliver det saa godt som vist, at hiint Kastell er bygget i Løbet af den her omhandlede Vinter. Hvad Valslyngerne angaar, er det vel muligt at de først ere rejste efter at Baglerne havde vist sig i Fjorden, da Opseetningen af slige Maskiner ej synes at have taget saa lang Tid (se ovenfor S. 295) men da Sverre ventede Baglernes Besøg, er det dog rimeligst, at han i Forvejen havde truffet alle Forberedelser til deres Modtagelse.
- ↑ Dette kan skjønnes af følgende Beregning. Slaget paa Strindsø foregik den 18de Juni, umiddelbart før dette havde Baglerne ligget „nogle Nætter“ (altsaa mindst to) i Aasenfjorden, og en Uge i Orkedalsfjorden, samt før deres Tog derhen to Nætter under Rødbjerget, hvorhen de begave sig Dagen efter Kampen ved Nidaros. Hele Tiden mellem denne Kamp og Strindsøslaget udgjør altsaa tilsammen mindst 12 Dage, fra 6te til 18de Juni, da det udtrykkeligt siges at Baglerne kom i Fjorden Hvitadagene (d. e. Pindsedagene)
