Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/366

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
348
Sverre Sigurdssøn.

len Byrge Brosas og Fru Brigida Haraldsdatters Datter Ingegerd[1], og Byrge stod, som vi vide, allerede længe i det nærmeste Venskabsforbund med Sverre, saa at endog hans egen Søn, Philip Jarl, opholdt sig ved Sverres Hof og kæmpede i hans Hær. Om Sverres Statsklogskab har haft nogen Deel i denne Ordning af Forholdene, der maatte være ham saa fordeelagtig, vides ikke, da der ingensteds tales derom eller hentydes dertil; usandsynligt er det ikke. Men saa meget er vist, at under disse Forhold kunde det ligesaalidet falde Kong Sverke, som Byrge Jarl ind at gjøre Sverre nogen Fortred. Det lader heller ikke til, at Islændingerne ved Pavens Breve have ladet sig bevæge til at afbryde den venskabelige Forbindelse med Sverre. Der tales i det mindste ikke om noget saadant, hvilket dog, om det havde skeet, vilde have været for merkeligt til ej at blive berørt; ligesom og den samtidige Forfatter af Biskop Paals Levnetsbeskrivelse omtaler Sverre i de fordeelagtigste Udtryk, og dvæler ved Venskabet mellem ham og Biskop Paal paa en Maade der viser at han ansaa det lige smigrende for begge, uden at der findes fjerneste Hentydning til, at det nogensinde afbrødes saa længe begge vare i Live. Biskop Nikolas og Sverres øvrige Fiender skuffedes saaledes vistnok for en stor Deel i de Forventninger, med hvilke de upaatvivlelig imødesaa Virkningen af de pavelige Buller og Skrivelser, som de ved deres eensidige Fremstilling af Forholdene havde fremkaldt. Men om Virkningen end ikke strax blev den tilsigtede, nemlig ganske og aldeles at styrte Sverre og hans hele Parti, var den dog farlig nok, som man af det nys anførte Stridsskrift selv kan see, og neppe vilde vel nogen have vovet at trodse denne truende Storm der ikke besad Sverres overlegne Talenter, Statsklogskab og Udholdenhed.

  1. At Sverke var gift med Ingegerd, Byrge Jarls og Brigidas Datter, siges baade i Fagrskinna Cap. 215 og i Knytlingasaga Cap. 93. Paa begge Steder lægges der udtrykkeligt til, at deres Søn var Jon, der siden blev Konge i Sverige. Jon var, som Sverres Saga Cap. 182 udtrykkelig angiver, ved Morfaderen Byrge Jarls Død 1202 et Aar gammel; han var altsaa fød 1201, hvilket ogsaa tildeels fremgaar deraf at han ej kronedes før 1219, det vil sige efter opnaaet Myndighedsalder af 18 Aar. Hans Forældres Giftermaal falder saaledes allersenest i 1200, men maaskee allerede i 1199. Ifølge en ikke synderlig paalidelig Kilde (den sorøiske Slægttavle over Absalons Æt aftrykt hos Langebek IV. 545 fgg.) skulde Sverke ogsaa have været gift med Benedikta, en Datter af Erkebiskop Andreas Sunessøns Broder, Ebbe Sunessøn, der faldt, kæmpende for Sverke, i Slaget ved Lena 1208. I sig selv er dette ikke usandsynligt, men vel, at Benedikta skulde have været hans første Hustru, thi i saa Fald maatte hans Sønner med hende have gaaet forud for Jon i Arveretten til Riget. Rimeligere er det at han har egtet Benedikta efter Ingegerd, og at dette kan have været en af Aarsagerne til, at Folkungerne bleve hans Uvenner.