stod der i Løbet af Vintren mellem 1165 og 1166 en Tronprætendent, nemlig Olaf, Søn af Kong Eystein Magnussøns Datter Maria og hiin Gudbrand Skavhoggssøn, der faldt tilligemed Kong Inge i Slaget ved Oslo 1161[1]. Olaf opfostredes hos en mægtig Mand ved Navn Sigurd Agnhatt, der efter en Beretning skal have havt hjemme øster i Viken, efter en anden paa Oplandene, altsaa rimeligviis – hvad ogsaa de følgende Begivenheder vise – etsteds i den Egn, hvor Oplandene og Viken, eller Raumarike og Borgarsyssel støde sammen, i Nærheden af Øyeren[2]. Olaf, der paa denne Tid maa have været voxen, fik ved sin Fosterfaders Hjelp en Flok bragt paa Benene, til hvilken mange Mænd sluttede sig; de droge sig op til Marker og derfra til Oplandene, hvor Olaf skal have faaet Kongenavn. De bleve snart temmelig mandsterke, men vovede sig dog ikke ned til Kysten, da Lendermændene og Kjøbstædernes Befalingsmænd vare ivrige Tilhængere af Magnus. I det hele taget synes Flokken kun at have bevæget sig i en snæver Kreds.
Da Erling fik Efterretning om denne Opstand, traf han først og fremst Forholdsregler til at sikre Kjøbstaden og Skibene for det Tilfælde, at Oprørsflokken skulde vove at angribe dem. Ud paa Sommeren begav han sig selv til Viken[3], og tilbragte nogen Tid ombord paa sine
- ↑ Se ovenfor II. Side 663, 707.
- ↑ Magnus Erl. Saga Cap. 22, Snorre Cap. 31 nævner „Oplandene,“Fagrskinna Cap. 275 derimod „øster i Viken“ Naar man tager Hensyn til, at de Steder, hvor Erling ifølge Sagaerne kjæmpede med Olaf, nemlig Rydjøkel og Stanger, laa, det første strax nordenfor Øyeren, men sex Mile fra det Sted, hvor Olaf dengang havde sit Tilhold, det andet et Par Mile sydvestenfor Øyeren, men længere nede mod Kysten end Flokken sædvanligviis plejede at vove sig; at den for Resten holdt til oppe i Marker, og tildeels i Oplandene (altsaa de nærmest tilgrændsende Egne, som Høland og Sitskogen), og at Saxo, hvor han umiskjendelig har denne Flok for Øje, taler om „Vikverjerne“, da faar man et bestemt Indtryk af, at Sigurds Bolig og Olafs Hjem maa have været etsteds i den nordøstlige Deel af Viken, f. Ex. Askeim, Eidsberg, Thrykstad, Rødenes, eller maaskee det allersydligste af Høland, der hørte til Oplandene. Fra dette Middelpunkt synes Flokken aldrig at have fjernet sig i mange Miles Afstand.
- ↑ Saaledes Sturl. Saga I. Side 111. Man seer heraf, at Erling havde opholdt sig om Vaaren og Vintren forud etsteds paa Vestkanten; da man nu
den danske Krig, og sneg sig fra Sagaerne ind i Annalerne. At Opstanden begyndte 1166, bliver af Stort. Sagas Angivelser utvivlsomt, og at Valdemars Tog 1168 stod i den nærmeste Forbindelse med Hettesveinernes Ophold i de ydre Egne af Viken, hvilken Sagaerne ogsaa henføre til dette Aar, ja at Saxo endog, skjønt i dunkle og mere almindelige Udtryk, omtaler dem, vil i det følgende blive paapeget.
Efter disse Momenter er Tidsregningen i den her følgende Fremstilling ordnet.
