Valdemars Besøg blev dog, som man seer, ikke uden Følger, idet Erlings Modstandere paa Oplandene nu atter begyndte at rejse Hovedet i Vejret. Sandsynligviis have ogsaa deels de danske Udsendinger Vintren
les uden nærmere Tidsangivelse, end at det skede „noget senere“, om Slaget ved Stanger og Olafs Flugt.
I den udførlige Sagas Fremstilling sporer man allerede en Selvmodsigelse hvor det heder, at der „en Tidlang“ var Ufred mellem begge Riger, uagtet der dog allerede samme Høst underhandledes om Fred, der kom istand næste Aar, hvorved der altsaa ej kunde være nogen Anledning til Krigsforetagender, og følgelig heller ikke „en Tidlang“ være Ufred. Fagrskinna har her et Fortrin, for saa vidt som den ikke nøje betegner Tiden, da Erling rejste til Danmark, hvilket efter dens Ord lige saa godt kan have fundet Sted i 1169 eller 1170, som i 1165. Heller ikke sætter den Beretningen om Hettesveinerne i nogen chronologisk Forbindelse med den danske Krig og Fredsforhandlingerne. Saaledes som begge Dele fortælles i Fagrskinna, kunde de meget gjerne være samtidige Begivenheder, af hvilke Fortælleren først har villet berette den ene til Ende, førend han begyndte paa den anden.
Men om endog Fagrskinna for saa vidt er rigtigere, har den dog lige fuldt de samme Huller og Mangler i Fortællingen, som den anden Bearbejdelse. Gjennemgaar man nemlig Saxo for disse Aar, vil man finde, at Kong Valdemar ikke gjorde eet, men to Tog til Norge, det ene i 1165, det andet i 1168 (s. nedenfor S. 24), at Erlings Tog til Jylland og Slaget ved Dyrsaa ej foregik i 1165, men i 1167, og stod i den nøjeste Forbindelse med Buris Henrikssøns Forræderi og Straf, samt endelig, al Erlings Rejse til Danmark og Fredsslutningen samme Aar forberededes paa Rigsforsamlingen i Ringsted 1170, og fandt Sted strax efter denne. Alt dette fortæller Saxo saa omstændeligt, og i det hele taget med saadan Sagkundskab (han havde for en stor Deel været Øjevidne til det meste, og havde Lejlighed til at erfare alt fra første og bedste Haand), at man ej kan tvivle om Rigtigheden deraf i det Væsentlige, fornemmelig hvad Tidsregningen angaar. Ogsaa Knytlingasaga Cap. 124 henfører Fredsslutningen til samme Aar som Mødet i Ringsted, altsaa 1170; Buris’s Afstraffelse omtales i Ryklosters Annaler ved 1167, ja endog de islandske Annaler, som for øvrigt i de dansk-norske Anliggender følge Kongesagaernes Tidsregning, lade dog Buris blive afstraffet 1167.
Ogsaa Sturlungasaga II. 40 kommer, ved nøjagtigt, Aar for Aar, at omtale Islændingen Are Thorgeirssøns Hændelser, til at indeholde vigtige Data til Berigtigelse af Tidsregningen. Are, siges der, tog Tjeneste hos Erling og deeltog med ham i Slagene ved Tunsberg, ved Sekken og paa Ree (Febr. 1163.) Vaaren efter rejste Are til Island, og tilbragte der to Vintre (1163–64 og 1164-65.) Sommeren derefter drog han med sin Broder Ingemund til Erling, hos hvem de opholdt sig om Vintren (1164–66) i hans Hird. Her er der saaledes ikke nogen Tale om at Erling skulde have tilbragt denne Vinter i Danmark. Samme Vinter begyndte Hettesveinernes Opstand; Are indstillede sin paatænkte Rejse til Island, og ledsagede Erling om Sommeren øster til Viken: dette forudsætter, at Erling havde tilbragt
