det er vist, at de ikke længe efter ogsaa selv benævnte sig saaledes. Næst Biskop Nikolas synes Reidar Sendemand og Sigurd Jarlssøn at have været dens fornemste Anførere[1].
Da Sverre, der paa denne Tid synes at have opholdt sig i Bergen[2], fik Efterretning herom, udbød han Leding og ilede til Viken; han havde allerede, som man af hans Samtale med Reidar erfarer, merket Uraad, og holdt vel derfor omhyggeligt Øje med, hvad Nikolas og de øvrige, han havde Grund til at mistænke, toge sig til. Der fortælles dog intet om hans eller Baglernes Ferd, førend ud paa Høsten da han laa i Sæmsfjorden indenfor Havsteenssund, med 20 eller 30 Skibe, hvoraf de fleste vare Smaaskuder, medens Baglerne, som han fik høre, vare komne til Saltøsund ved Kosterfjorden, et Par Miile nordligere. Strax drog han imod dem, og udspejdede selv med en af sine Høvdinger, Nikolas af Vestnes, deres Stilling og Styrke; denne var betydelig, thi de havde ikke færre end fem Langskibe og 120 Smaaskibe, altsaa efter den aller mindste Beregning henved 5000 Mand. Det var saaledes ikke at tænke paa at levere dem et ordentligt Slag, og det eneste, man kunde gjøre, var at drille dem ved enkelte Overfald og Smaafegtninger. Sverre befalede derfor Nikolas af Vestnes og sin Søn Sigurd Lavard at lægge sig med Skibene ved Gaarden Sonaberg (sandsynligviis etsteds paa eller ved Tjernø), og passe sit Snit, om de kunde gjøre Baglerne nogen Fortræd; selv roede han ud til Havsteen (Havsteensberget), hvor Baglerne havde sat en Vagtpost. Denne jagede han bort, forfulgte den et Stykke, og roede
- ↑ Sverres Saga, Cap. 129.
- ↑ I Sagaen, Cap. 120, heder det kun: da dette skede (da Sigurd Jarlssøn og flere havde slaaet sig til Flokken), var Sverre øster i Viken. Det skulde heraf synes, som om Sverre hele Sommeren havde været i Viken; men saaledes kan det dog ikke være, thi for det første seer man af Sagaens Ord, at Flokken rejstes om Sommeren, medens det ved Overfaldet paa Valslyngen allerede var Frost (altsaa seenhøstes), at der maa være gaaet en Tid hen, hvorom Sagaen intet nævner, mellem Oprejsen fra Danmark og Sammenstødet ved Saltøsund; for det andet erfarer man af det følgende, at de Ledingsfolk, Sverre havde med, hørte hjemme i Gulathingslagen, siden han ej gav dem Hjemlov, førend han kom til Bergen, og endelig synes det lidet rimeligt, at Nikolas og Reidar havde kunnet lokke saa mange Vikværinger ned til Danmark og faa Flokken stiftet, hvis Sverre havde selv været i Viken. Merkeligt er det ogsaa, at vi ved første Sammenstød mellem Sverre og Baglerne finde disse nordligere, end Sverre. Vel kunne de have taget Vejen udenskjærs til Kosterfjorden, men denne maatte dog ogsaa Sverre, hvis han kom fra Oslo, passere, førend han kom til Sæmsfjorden, og under alle Omstændigheder maatte man fra Højderne ved denne kunne have seet dem komme søndenfra.
