Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/310

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
292
Sverre Sigurdssøn.

siges der, længe været borte fra Landet, og faret viden om; det er derfor ikke usandsynligt, hvad vi ovenfor antydede, at han maaskee har været i Følge med Ulf af Lauvnes paa Korstoget 1191[1]. Reidar medbragte en formelig Skrivelse med gylden Bulle, hvori Alexius anmodede Sverre om at sende ham 1200 gode Krigsmænd[2]. En lignende Skrivelse sendte han med en Mand ved Navn Peter ilske til Kong Knut i Danmark, og en tredie til Kong Knut i Sverige. Reidar, der maa være bleven afsendt umiddelbart efter Alexius’s Tronbestigelse, ankom til Norge om Sommeren, og henvendte sig strax til Kongen, der hørte venligt paa Anmodningen og lovede at han skulde tænke over Sagen. Reidar tilbragte hele Vin tren (1195–1196) hos Kongen, og talte oftere med ham om denne Sag. Men under dette Ophold har vel ogsaa Nikolas oftere faaet Anledning til at virke paa Reidar og aftale den Plan med ham, som siden aabenbarede sig. Om Høsten var det, som ovenfor nævnt, at Biskop Nikolas begav sig ned til Danmark og indgik Forlig og Forbund med Erkebiskopperne. Samme Høst traf det sig tillige saa belejligt for Sverres Fiender, at hans Svoger, Kong Knut i Sverige, døde[3], og efterfulgtes af Sverke Karlssøn, som hidtil havde nydt Understøttelse af sine Frænder i Danmark, saa at man altsaa skulde formode at det Venskab, hvori Sverre hidtil havde staaet med Sverige, nu vilde forandres til Fiendskab. Om Vaaren 1196 spurgte Reidar Sendemand atter Kongen om, hvad Besked han kunde faa paa sit Erende. Kongen svarede, at han ej troede Freden vilde blive langvarig i Landet, da han baade havde bort at de Danske skulde have i Sinde at sende ham Fiender paa Halsen, og der desuden i Landet selv var nok af dem, der ikke vare at lide paa, om en Oprørsflok skulde rejse sig; under saadanne Omstændigheder vilde han ikke sende sine Krigsfolk fra sig. Reidar spurgte da, om han havde noget imod at Bondesønner eller Kjøbmænd lode sig hverve til den græske Kejseres Tjeneste. Dette tillod Kongen, der saaledes neppe kan have næret nogen Mistanke til Reidar, og denne samlede nu flere Skarer sammen, med

  1. Se ovenfor S. 231. Ifølge de islandske Annaler kom en „Reidar Sendemand“ til Island 1175. Maaskee dette er den samme.
  2. Skrivelsen kaldes, heder det i Sverres Saga, „Guldbulle-Skraa;“ sandsynligviis har det været benævnt saaledes af dem, der bestyrede det kongeligt Arkiv, i hvilket den efter al Rimelighed maa have været et Pragtskykke. For øvrigt er det tvivlsomt, om det kun var 90, eller 1200 Mand, Kejser Alexius anholdt om. Sagaens Text udtrykker nemlig Tallet med Romertal og X C kan baade betyde 90, og ti (store) Hundreder. Det synes imidlertid ikke rimeligt, at Alexius ej skulde have forlangt flere end 90 Mand, ligesom det af de følgende Udtryk synes at maatte sluttes, at Reidar selv bragte mange flere end 90 Mand paa Benene.
  3. Sverres Saga, Cap. 127. De islandske Annaler.