om; saaledes som Sagerne nu staa, lægger jeg alt i Guds og eders Vold“. Med disse Ord gik Jarlen frem mellem Bænkene, og kastede sig for Kongens Fødder. Kongen saa sig om, tog seent til Orde, og sagde: „stor Ufred og mange Drab forvoldte I i Norge, der udrustede en faa sterk Flokk, som Øyeskeggernes, og sendte os den hid til Landet; det var mig og mine Mænd til stor Harm. Men nu er I selv kommen hid som alle see, angrer, hvad I har forbrudt eder imod os, og beder om vor Naade. Den vil jeg heller ikke negte eder, da jeg selv kan trænge til at den almægtige Gud viser mig større Naade, end jeg har fortjent. Staa derfor op, Herre Jarl, og vær her i Guds og min Fred, saa skal jeg fremsætte Forligsvilkaarene, naar jeg dertil har bedre Tid“. Disse vare, som man kunde vente, temmelig haarde. For det første fratog han Harald Hjaltland aldeles, med Skat og Skyld, og lagde det under Kronen. Dernæst forbeholdt han sig den halve Deel af alt Sagefaldet paa Orknøerne. Ligeledes erklærede han alle de Jorder og Ejendomme, der havde tilhørt de i Florevaag faldne Orknøinger og Hjalter, forbrudte til Kronen, dog saaledes, at de Faldnes Frænder skulle kunne indløse dem inden tre Aar; hvis de da ikke bleve indløste, skulde de uigjenkaldeligt forblive Krongods. Dette Forlig blev nøjagtigt optegnet og besvoret af Harald Jarl. Der tales intet om, at nogen Deel af Jarldømmet forbeholdtes Harald unge, og det synes jo rigtignok, som om det nu allerede var beklippet saa meget, at Harald Maddadhssøn maatte faa beholde det øvrige i Fred. Herom er det imidlertid umuligt at sige noget med Bestemthed, da Forligs-Dokumentet, som siden dannede et af de vigtigste statsretlige Aktstykker i den norske Krones Arkiv[1], desværre for længe siden er tabt. Vi ville see, hvorledes Harald unge kort efter bekrigede Harald Jarl, for at faa Halvdelen af Øerne, og det, som det udtrykkeligt siges, efter at Sverre havde givet ham den; men om dette var før, eller ved, eller efter Forliget i Bergen, er umuligt med Bestemthed at angive efter de faa og utilstrækkelige Kilder, vi nu have. Kong Sverre lod alle de forbrudte Ejendomme paa Øerne optegne, og udnævnte Sysselmænd[2], saavel paa Orknøerne som paa Hjaltland, til at oppebære hans Indtægter og paasee hans Tarv. Sandsynligviis bestemte han ogsaa ved denne Lejlighed, at Hjaltland skulde have fælles Lagmand med Færøerne, thi saaledes finde vi Forholdet siden efter. Derpaa vendte Jarlen tilbage. Det var, som vi i det følgende ville see, neppe hans Hensigt at holde Forliget, hvis han fandt Lejlighed til at bryde det, men denne fandt han ikke førend efter Kong Sverres Død[3].
