til Nidaros ledigblevne Biskopsstol i Stavanger et nyt Stridsspørgsmaal. Den stod en kort Stund ledig under Eriks egen Bestyrelse, indtil, som han siger i Brevet, „baade Gejstligheden og Folket eenstemmigt valgte til Biskop en Mand, der baade med Hensyn til sit Liv og sin Lærdom dertil var skikket“[1]. Denne Mand var ingen anden end Nikolas Arnessøn af Stodreim, Kong Inges og Orm Kongsbroders Halvbroder, der som saadan havde været en af Sverres bitreste Fiender og ivrig Tilhænger af det forrige Regjeringssystem, ja som ikke engang var Gejstlig, men derimod endog havde ført Vaaben mod Kongen, f. Ex. i Slaget paa Ilevollene. Han havde sikkert, ligesom de øvrige fornemme Mænd af dette Parti, holdt sig til Magnus, saa længe denne levede, men derimod, som vi allerede ovenfor ytrede[2], efter Magnus’s Fald sandsynligviis underkastet sig Sverre og ikke deeltaget i Kuvlungernes Oprør, da han ellers formedelst sin høje Byrd og store Anseelse upaatvivlelig maatte have været nævnt som en af deres fornemste Høvdinger. Der tales ikke tidligere om, at han havde faaet nogen lærd Opdragelse, men en saadan maa dog være bleven ham til Deel, siden Erik udtrykkeligt taler om hans Lærdom, og han i modsat Fald neppe engang kunde blive valgt; men det er rigtignok ogsaa muligt, at han først har benyttet den ufrivillige Ro, han fik efter Magnus’s Fald, til at lægge sig saa vidt efter de for en Gejstlig nødvendige Kundskaber, at man til Nød havde noget at paaberaabe sig; for en saa højbyrdig Mand som han behøvedes der vel ikke saa meget, da det hele var en Parti-Sag, man vilde sætte igjennem[3]. Det er ej at undres over, at Sverre modsatte sig dette Valg. Hoved-Bevæggrunden var, som han selv siden angav[4], hans grundede Frygt for at Nikolas vilde bruge den store Magt og Myndighed, han derved fik, til hans Skade; men da dette ikke var en Grund, der ligefrem kunde paaberaabes, angav han som Aarsag til Valgets Ugyldighed, at han selv ikke havde været tilstede ved Valget og afgivet den første Stemme[5], idet han stedse holdt fast ved den Paastand
- ↑ Erkebiskop Eriks, af Abbed Villjam konciperede Brev, l. c.
- ↑ Se ovenfor S. 1197.
- ↑ Han brugtes dog, som vi have seet, af Kong Magnus til Underhandler, hvilket maaskee tyder paa en vis Færdighed i boglige Sysler.
- ↑ Nemlig i de Indvendinger, han nævnte for Dronningen, se nedenfor.
- ↑ Dette angives udtrykkeligt af Erkebiskop Erik i hiint Brev, og der er ingen Grund til at antage Angivelsen for urigtig, saa meget mere som den samme Paastand ogsaa forekommer i Anecdoton.
Sverre, og derfor blev jagen i Landflygtighed af ham. Men han omtaler det strax efter Sverres Giftermaal med „filia regis Gothorum,“ (her menes Margrete af Sverige), og før Kuvlungernes Opstand; det heder endog om denne „post aliquot annos,“ hvilket, med Hensyn til Eriks Landflygtighed, ja endog til Sverres Giftermaal, er urigtigt.
