gjort af Jon Kuvlung, gik hen til denne, og forestillede ham, at hvis Kong Inge nu levede, vilde han vist ikke tillade at man plyndrede Thorvard Thorgeirssøns Broder, ligesaalidt som Kong Magnus vilde have tilladt saadan Fremferd mod en Broder af Are. Han haabede derfor, sagde han, at Jon vilde lade Ingemund beholde sin Ejendom i Fred. Jon gav Agmund Ret, men alt hvad han vilde eller kunde love, var dog kun, at Ingemund alene skulde blive skaanet, de Varer derimod, som tilhørte de øvrige Kjøbmænd, betragtedes fremdeles som Priisgods. Ingemund, der søgte saa vidt muligt at frelse sine Skibskammeraters Gods, erklærede fem store Viintønder foruden en heel Deel andre Varer for sin Ejendom, og Jon Kuvlungs Hirdmænd afstode virkelig fra al Fordring derpaa, men Gjesterne derimod, især deres Anfører Bjørn Brikarnev, gjennemskuede Listen, og toge een Tønde, tilligemed sexten Alen rødbruunt Klæde. Disse Sager tilhørte netop Ingemund, men han holdt alt for meget paa godt Kameratskab til at ville røbe det, og led heller Tabet. Han og Agmund gjenkjendte siden Klædet i nogle Kjortler, som Bjørn og nogle andre Gjester gik med; Agmund talte derom til flere af sine Venner, hvoriblandt de forhen nævnte Frænder af Erkebiskop Eystein, Baard Sala og Peter Glipsa, samt en ved Navn Eindride. Efter dennes Opfordring gik de alle fire, bevæbnede med Øxer, til den Stue, hvor Bjørn tilligemed de øvrige Gjester sad og drak; da de ej kunde bryde ind og binde an med disse, der vare 40 i Tallet, stillede de sig ved Indgangen og passede paa, da de kom ud. Det traf sig just saaledes, at Bjørn og tre andre, der alle bare Kjortler af det ranede Klæde, kom først ud; strax gav Eindride Bjerte Banehugg, og de tre øvrige dræbte ligeledes hver sin Mand. Nu lød Gjesteluren, og henved fem hundrede Mand stimlede sammen. Det blev meldt til Jon Kuvlung, som lod støde i Hirdmandsluren, og med Hirdmændene begav sig hen til Stedet. Her talte Baard og Peter sin og Agmunds Sag, og de gjaldt saa meget hos ham, at han jog hele Gjesteflokken fra sig, og lod Agmund faa det ranede Klæde tilbage paa Ingemunds Vegne, ligesom han og viste denne særdeles megen Hæder. Alt dette saavel som hvad der tidligere berettes, lægger noksom for Dagen, at Jon Kuvlung maa have været en meget godmodig, men svag ung Mand, der ikke godt kunde styre sine Folk[1].
- ↑ Alt dette fortælles udførligt i Sturlunga Saga I. S. 127–129 (III. Cap. 6, 7), men saaledes at Tidsangivelserne der ikke ganske svare til Sagaens. Der omtales nemlig først ligesom foreløbigt, at Ingemund i 1188 opholdt sig i Bergen (det siges ej hvor længe) og blev meget afgjort af Jon Kuvlung og hans Mænd, ligesom og at han der traf Agmund, sin Brodersøn, der ogsaa stod i stor Anseelse, og med aabne Arme modtog sin Farbroder. Siden fortælles det nærmere, at Ingemund om Vaaren var rejst til England,
