mod Kuvlungerne, men da det ikke skede, maa man antage, at de fortrædelige Begivenheder, vi her skulle berette, have heftet ham, indtil den belejlige Tid var forbi. Der laa just da en heel Mængde fremmede Kjøbmandsskibe, (næsten fra alle Lande, siger Sagaen), paa Vaagen. Mange af dem tilhørte Tydskere, der havde ført saa meget Viin til Byen, at den var ligesaa billig som Øl. Der blev følgelig drukket over al Maade, og der blev i Drukkenskab begaaet mange Uordener. Det traf sig saaledes, at nogle, der sad og drak i en Skjenkestue, som Tydskerne selv holdt, tilsidst forlangte saa meget, at den tydske Kjeldersvend ikke vilde levere dem mere. De bade om at maatte faa i det mindste en eneste Pot, men ogsaa dette blev dem negtet; de brøde nu op Døren til Viinforraadet for selv at tage hvad de ønskede, men Tydskerne stillede sig imod dem med dragne Sverd, og flere, der forsøgte paa at trænge ind, bleve saarede. Dette spurtes omkring i Byen, og baade Bymændene og Tydskerne grebe til Vaaben for at komme hver sine til Hjelp. Det kom nu til en hidsig Kamp, og der faldt ikke faa, især af Bymændene. Tydskerne løb ned til Skibene, og lagde alle deres Kogger ud paa Vaagen, for derved at undgaa videre Ulempe. Bymændene gjorde Miner til at sætte ud imod dem, men heldigviis fik man dog dengang meglet Fred. En anden Gang, just som Kongen for en kort Tid var borte fra Byen, drak en af Birkebeinerne sig saaledes fra Sands og Samling, at han, i den Tanke at han sprang i Vandet for at svømme, sprang ud fra Hallen mellem denne og Kongsstuen, og slog sig ihjel ved Faldet; en anden løb ud fra Bryggen ved Kongsgaarden, og druknede. Men det værste skede, kort efter at Kongen var kommen tilbage til Byen. En af Kongens Gjester blev ueens med en af Huuskarlene; de vare just ved at fare paa hinanden, da Gjestehøvdingen Thorolf Rympel kom ind, og i Mangel af andre Vaaben tog sin Staalhue af Hovedet og gav Huuskarlen et Slag dermed. Huuskarlen gav Thorolf til Gjengjeld et Slag med en Haandøxe. Dette var Tegn for samtlige Tilstedeværende, der alle vare drukne, til at fare løs paa hinanden med hvad Vaaben de i Hast kunde faa fat paa. Thorolf sled sig løs af Trængselen, skyndte sig til Gjesteherberget, og lod blæse i Gjeste-Luren, til alle Gjesterne vare komne sammen. Han befalede dem da at væbne sig for at angribe Huuskarlene. Disse flokkede sig ligeledes sammen, fuldt væbnede, og begave sig under Anførsel af deres Høvding Asgeir Hamarskalle ombord paa sit Skib. Gjesterne ilede efter, Thorolf Rympel kastede sit Sverd ud paa Skibet, løb selv efter, fik fat paa det igjen, og begyndte strax at slaas med Huuskarlene. Gjesterne fulgte hans Exempel, og der blev nu holdt et formeligt Slag, der ikke endtes, førend Thoralf og Gjesterne havde
