beinerne, der forsvarede Borgen, vexlede nogle Skud med dem, men det var, som sagt, ikke Magnus’s Hensigt at lade det komme til noget Slag; han lod Broen brænde, for ogsaa paa den Kant at afskjære al Forbindelse mellem Byen og Omegnen, og begyndte Blokaden, idet han lod enkelte Afdelinger af sin Hær skiftes til at holde Vagt udenfor Borgen, medens de øvrige overnattede paa Flaaden. Sverre opstillede ligeledes den største Deel af sit Mandskab i eller ved Borgen, hvor han, for at skaffe dem Tag over Hovedet, lod opslaa en Deel Telte, og derhos lod flytte to Tømmerstuer fra Byen. Saaledes gik en Tid hen: Magnus laa med sine Folk paa Ilevollene, hvor man hver Nat saa deres Vagt-Ilde ud over Sletten; Sverre laa med sine i Borgen. Der tales ikke om at der i al den Tid forefaldt Smaafegtninger eller andre Fiendtligheder, og det lader derfor til at Heklungerne bleve alt for trygge og ikke passede nøjagtigt paa. Nætterne begyndte nu at blive mørkere, saa at man fra hvert Baal, blændet af det sterke Lys, ikke kunde see synderlig langt fra sig. Heraf benyttede Birkebeinerne sig en Nat, gjorde i al Stilhed under Sverres egen Anførsel et Udfald, og kom saa uventet over de nærmeste Heklunger, at disse ikke vidste af, førend Pile hvinede om dem paa alle Kanter; strax derpaa kom der Kastespyd, og umiddelbart derefter stormede Birkebeinerne ind paa dem med dragne Sverd og hævede Øxer. De forvirrede Heklunger satte sig neppe engang til Modværge, men toge strax Flugten, og Birkebeinerne dræbte mange af dem. Over hele Sletten var der Tummel og Forvirring, der hørtes Krigsraab og Luurstød snart hist, snart her. Krigerne paa Flaaden vilde komme sine Kammerater til Hjelp, skyndte sig i Land, og rejste sine Merker, men kunde i Mørket intet see, og vidste ikke af, førend Flygtningerne tørnede imod dem. Derved kom ogsaa deres Rækker i Uorden, og de forsøgte ikke engang at modstaa de fremtrængende Birkebeiner, men flygtede tilbage igjen til Skibene alt hvad de kunde. Ved denne Lejlighed faldt og druknede en heel Mængde. Sverre og Birkebeinerne vendte tilbage til Borgen med et rigt Bytte af Vaaben, Klæder, Guld og Sølv, og da det lysnede om Morgenen, saa de hele Sletten bestrøet med Heklungernes Lig. Dette Nederlag frelste Byen fra Blokaden. Magnus roede strax ud til Munkholmen, og efter at have ligget der nogle Dage, styrede han ud af Fjorden, og vendte tilbage til Bergen. Det er aabenbart, at den Skade, han saa uformodet havde lidt, havde gjort ham ganske modløs, thi i sig selv kunde dog ikke hans Tab have været saa stort, at han jo meget godt kunde have fortsat Blokaden. Men Udholdenhed og Ihærdighed var, som man seer, ikke hans og Heklungernes Dyd, og dette første Uheld var nok til at bringe ham til at opgive et Foretagende, der dog vist maa have kostet megen Møje og store Udgifter.
