Gang var Seminarist, læsende i Ovids Ars amandi[1]. Det er forhen nævnt, hvorledes den throndhjemske Thjodrek Munks Skrift vrimler af Citater fra de latinske Klassikere; da disse Citater neppe ere hentede fra Excerpter, maa man altsaa formode at Forfatterne, hvoraf de ere tagne, fandtes i Throndhjem, enten ved Biskopsstolens, eller ved Kannikernes, eller ved Elgeseters eller Holmsklosters Bibliothek[2]. Med den Sands for Læsning, som i Almindelighed udmerkede Nordmændene, og den Sprogkundskab, de yngre Mænd af de højere Klasser plejede at erhverve sig, faldt det af sig selv, at de paa sine hyppige Rejser i Udlandet ogsaa gjorde Bekjendtskab med udenlandsk Literatur, og navnlig fandt Behag i de just paa de Tider i hele Okcidenten moderne og meget yndede franske Ridder-Romaner og Ridder-Digte, fornemmelig dem, der holdt sig til den bekjendte Cyklus om Kong Artus og Ridderne ved det runde Bord. Man har Syn for Sagn, at disse Romaner og Digte faldt i det dannede norske Publikums Smag, thi af flere blandt dem findes endog norske Oversættelser fra Kong Haakon Haakonssøns Tid, og, som det udtrykkeligt angives, besørgede efter hans Foranstaltning. Sandsynligviis have de fra Udlandet hjemkomne Nordmænd hver i sin Kreds ved enthusiastiske Lovtaler og Gjengivelse, saa godt de formaaede det, af enkelte Yndlingssteder vakt Længselen efter at lære disse sentimentale, og især de om glødende Kjærlighed, sværmerisk Galanteri, ubetvingelig Tapperhed og ridderlig Selvopofrelse handlede Digtninger nærmere og fuldstændigere at kjende. Denne Længsel maatte især være sterk hos Kvinderne, for hvilke dette Slags Kompositioner egentlig synes at være beregnede, og da vistnok faa eller ingen af dem kunde fremmede Sprog, var det saaledes naturligt, at der besørgedes Oversættelser. Og den Omstændighed, at Kongen selv lod flere af disse Oversættelser forfatte[3], viser noksom, at baade han, hans Dron-
- ↑ Biskop Jons Saga. Cap. 13.
- ↑ Se ovenf. S. 207.
- ↑ Flere af de Oversættelser, som Kong Haakon lod besørge, opregnes i Anhanget til Folioudgaven af hans Saga S. 394. Deres Titler lode paa Norsk: Ivents Saga (om Ridder Ywain og Gaivain), Möttuls Saga, (om den korte Kaabe), Elis Saga, Saga af Tristrami ok Isodd Drottningu; desforuden maa i Særdeleshed merkes Strengleikar eða ljóðabók, udgiven af Keyser og Unger 1850, Oversættelser af den franske Bearbejdelse af bretonske lais, som, neppe med Rette, ere tilskrevne Marie de France, og hvoraf de Hefte ere udgivne af Roquefort, Paris 1842. I alle disse Oversættelser heder det udtrykkeligt, at de ere besørgede ved Kong Haakons Foranstaltning; ved et Par af dem nævnes en Abbed Robert som Oversætter, men merkeligt nok vides det ej, hvilket Kloster han tilhørte. Sandsynligviis er det ham som har oversat dem alle. Efter Oversættelsen af „Strengleikerne“ at dømme har han for staaet det Franske til Fuldkommenhed, og dertil haft sit eget Sprog fuldstæn-
