Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/1006

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
988
Haakon Haakonssøn.

komme til en saadan Yderlighed, at alle og enhver maatte finde deres Indskriden berettiget, og at Ansvaret for at have gjort det første Angreb ej hvilede paa dem, men paa ham.

Efter saaledes, som han troede, at have underlagt sig Sønderlandet, drog Sturla atter vestover, idet han paa Vejen gjestede Hjalte Magnussøn i Skaalholt, hvor den elleveaarige Einar Thorvaldssøn fra Vatnsfjord, Snorres Dattersøn[1], just opholdt Eng, og var saa forbitret over hans Ferd, at han ikke engang vilde tale med ham. Saasnart Sturla var borte, rejste Hjalte tilligemed Einar og sine Fættere Magnus Hallssøn og Telt Thorvaldssøn strax nord til Fjeldet, hvor Kolbein unge, som det synes efter forud skeet Aftale, mødte dem. Kolbein vidste meget godt, at Raden nu nærmest vilde komme til ham, og at han saaledes maatte komme Sturla i Forkjøbet, hvis han ej vilde dele Skjebne med Gissur. De andre maa ligeledes have følt, at det var nu paa høj Tid at handle, hvis Sturla ikke skulde befæste sin Magt saaledes, at den siden ikke kunde rokkes. Og saaledes indgik de, oppe paa selve Fjeldet, et Forbund med Kolbein mod Sturla, hvorved enhver af dem forpligtede sig til at samle Krigerskarer og ikke at lade dem skilles ad, førend enten Sturla eller de selv havde bidt i Græsset. Hjalte lod flg, som man seer, ikke binde af sit nys aflagte Troskabsløfte til Sturla: det bedste Beviis paa, at Løftet kun var givet for et Syns Skyld. De aftalte at mødes igjen med deres Flokke paa de saakaldte Beitevolde ej langt fra Althinget, naar dette holdtes. Kolbein skred strax til at samle Folk af alle Hereder i Skagafjorden lige til Midfjorden, og begav sig med hele denne Styrke over Kjølen til Sønderlandet, hvor han opfordrede sine Svogre, Sæmund Jonssøns Sønner, til at forene sig med ham, hvis de ikke vilde see hele Heredet ødelagt. Fire af dem adløde Opfordringen, men Halfdan, der var gift med Sturlas Syster Steinvar, og saaledes var i dobbelt Svogerskab med ham[2] saavel som hans Broder Viljam, der boede sammen med ham, vægrede sig. Kolbein lod derfor borttage alle de Vaaben og Heste, der fandtes paa Gaarden[3].

  1. Einar var, som det ovenfor er viist, en Søn af den i Aaret 1228 indebrændte Thorvald Snorressøn og Snorre Sturlassøns Datter Thordis. Det synes som om han i Snorres Fraværelse har haft sit Tilhold paa Skaalholt, ligesom Thorvald Vatnsfjording strax efter Overfaldet 1222 (s. ovenf. S. 848) sendte sin Broder Baard og sin Søn Thord til Skaalholt under Biskop Magnus’s Varetægt.
  2. Sturlas Hustru Solveig var nemlig Sæmundssønnernes Syster.
  3. Det er her merkeligt nok at iagttage, hvor Odde-Ættens store Magt var sunken, thi tragtet alle Sæmund Jonssøns Sønner, hver i sin Kreds, endnu vare anseede og regnedes blandt Øens højbyrdigste Mænd, er det øjensynligt, at de intet formaaede mod Sturlungerne, og at mange af Sæmunds forrige Thingmænd maa have sagt sig i Thing med disse.