i det sterkeste Oprør. Dette vil tydeligt nok vise sig af den følgende Fremstilling af Sturlunge-Magtens bratte Fald, der var samtidig og stod i den nøjeste Forbindelse med Hertug Skules Undergang i Norge.
Vi forlode Sturla Sighvatssøn paa hans Lykkes Spidse, herskende saa godt som uindskrænket over hele Vesterlandet og betydelige Strækninger af Nord- og Sønderlandet, og mægtigere end nogen anden Mand paa Island, men derhos overmodig og hensynsløs paa Grund af og i Forhold til sin Magt. Saa lidet kjendte hans Overmod nogen Grændse, at hans egen Fader Sighvat rystede paa Hovedet derover. Strax efter Slaget ved Bø, da Sturla besøgte sin Fader paa Grund, havde denne, ligesom for Spøg, en Samtale med ham, for at prøve, hvor vidt hans Indbildninger kunde gaa. Efter at have lykønsket ham til Sejren og den Magt, han derved havde vundet, spurgte Sighvat, hvor han nu agtede at sætte Bo, siden han havde givet Slip paa Reykjaholt – dette havde han nemlig overdraget til en vis Thorlak Ketilssøn – thi man maatte formode, at han nu agtede de fleste Bosteder ringe. Sturla bad sin Fader nævne hvad han ansaa passende. „Naar jeg undtager Biskopsstolene, sagde Sighvat, kjender jeg ingen bedre end Odde[1] og Madrevalle, men du anseer dem vel ikke saa overvættes gode.“ „Jeg synes godt om dem begge,“ svarede Sturla, „men de ere ikke strax at gribe til.“ „Men til din store Huusholdning,“ vedblev Sighvat, „behøver du en dygtig Opsynsmand og Opsynskone; dertil kjender jeg ingen bedre skikket end din Svoger Halfdan (Sæmund Jonssøns Søn) og din Syster Steinvar, hans Hustru.“ Sturla var enig med ham heri. „Og saa,“ sagde Sighvat, „maa du have en flink, liden, letfodet Smalemand (Faarehyrde), en saadan vil du kunne faa i Bjørn Sæmundssøn; og til Følgesvende, der kunne gaa ud og ind efter dig, skal jeg skaffe dig dine Brødre Thord Krok og Markus.“ Det gik nok an, meente Sturla. „Men da Huusholdningen behøver megen Forsyning,“ sagde Sighvat videre, „burde du ogsaa have Folk, dygtige til at fiske og jage, og gjøre ved Fartøjer, m. m., og jeg seer nok hvem det maatte være, deler Bødvar paa Stad ( Thord Sturlassøns Søn) og Thorleif i Garde.“ Sturla smagte paa dette, og studsede lidt derved, men syntes dog, det kunde lade sig høre. „Og nu til at passe Hestene og bestemme hvilke der ved denne eller hiin Lejlighed skulle bruges: hvem kunde du vel faa
- ↑ Odde var, som bekjendt, Jon Loftssøns forrige Ættegaard, hvor Harald, Sæmund Jonssøns Søn, nu boede.
