Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/609

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
591
Sigurd i Conſtantinopel.

af Malmsbury, der ſkrev endnu neppe ti Aar efter Sigurds Tog, fortæller blandt andet, at han lod ſit med gyldne Drager ſmykkede Skib ſætte paa Toppen af St. Sophiæ-Kirken[1]; her angives kun Kirkens Navn forſkjelligt, men dette gjør intet til Sagen, da St. Sophiæ- og St. Petri-Kirker laa ved Siden af hinanden og bare indbyrdes forbundne[2]. Det var Kejſer Alexius’s Skik, at give Fyrſterne fra Okcidenten, der beſøgte ham, rige Gaver og viſe dem megen Udmerkelſe, da han i modſat Fald havde alt at frygte af dem, ſaa uhyre Krigermasſer, ſom Okcidenten netop under ham mere end under nogen anden byzantinſk Kejſer ſendte igjennem Kejſerdømmets Beſiddelſer[3]. Og navnlig maatte det være ham magtpaaliggende at vinde de nordiſke Fyrſter, for igjen ſaavel ved deres Hjelp at ſikre ſig Væringernes Hengivenhed, ſom for at de, efter Hjemkomſten til Fædrelandet, ej ſkulde lægge Hindringer i Vejen for at Væringekorpſet fremdeles holdtes fuldtalligt ved nye Hvervinger af nordiſke Krigere. Den Omſtændighed, at Buamund for ſaa kort Tid ſiden havde ført nordiſke Krigere mod Grækerne, har vel ogſaa bidraget til at fordoble Alexius’s Iver ſer at bringe Nordens Fyrſter paa ſin Side.

  1. Villjam af Malmsbury l. c. V. 410. Norſke Samlinger I. S. 409. Her menes naturligviis ikke det hele Skib, kun Stavnene.
  2. Af Peterskirker i Conſtantinopel opregner Ducange i ſin Constantinopolis Christiama l. IV. S. 115, 116, hele ſyv, hvoriblandt en til St. Peter og St. Paal, ved Hormisdas Gaardsplads, en til St. Peter og St. Markus, i Blachernæ; paa denne kunde man viſtnok gjette ſom den, der laa Sigurds Bolig nærmeſt, hvis ikke deels den Omſtændighed, at den var indviet til en anden Helgen, var i Vejen, deels Villjams Udſagn, at det var Sophiæ-Kirken, paa hvilken Stavnen opſattes, gjorde det nødvendigt heller at tænke paa den St. Peterskirke, om hvilken Ducange ſiger, „at den enten var forbunden med Sophiæ-Kirken, eller i det mindſte meget nær ved den“. Thi da kan man ſaa let forſtaa, hvorledes begge Angivelſer omtrent med lige Ret kunne forekomme. De øvrige Peterskirker, nemlig St. Peterskirken inden Paladſets Muur, den ældre St. Peterskirke, Piſanernes St. Peterskirke, og St. Peterskirken i Galata, kunne her ej komme i Betragtning.
  3. Ogſaa Saxo, S. 612, fortæller om de ſtore Udmerkelſer og rige Gaver, der bleve Erik Ejegod til Deel; navnlig taler han om „en uhyre Masſe Guld“ (ingentis ponderis aurum) ſom Erik, for ej at fornærme Kejſeren, modtog. Ved Buamunds Ophold hos Alexius 1103 ſkede næſten aldeles det ſamme, ſom ſiden, da Sigurd beſøgte ham 1110. Han lod et Kammer næſten fylde med Guld, Sølv og andre Koſtbarheder, og ligeſom tilfældigt viſe Buamund, der beſaa ſig i Paladſet. Buamund kunde ikke tilbageholde ſin Forbauſelſe over at ſee ſaa megen Rigdom, og ſit Ønſke om at beſidde den. Strax erklærede den Hofmand, der viſte ham om, paa Kejſerens Vegne, at det alt ſammen ſkulde tilhøre ham, hvortil Buamund takkede. Siden, da Gaverne bleve ham bragte, ſendte han dem tilbage, ſigende at det var en Skam at modtage dem, men Kejſeren ſendte dem atter til ham, og da modtog han dem. (X Bog, S. 303, 304).