Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/609

Denne siden er korrekturlest

591

Sigurd i Constantinopel.

af Malmsbury, der skrev endnu neppe ti Aar efter Sigurds Tog, fortæller blandt andet, at han lod sit med gyldne Drager smykkede Skib sætte paa Toppen af St. Sophiæ-Kirken^[1]; her angives kun Kirkens Navn forskjelligt, men dette gjør intet til Sagen, da St. Sophiæ- og St. Petri-Kirker laa ved Siden af hinanden og bare indbyrdes forbundne^[2]. Det var Kejser Alexius’s Skik, at give Fyrsterne fra Okcidenten, der besøgte ham, rige Gaver og vise dem megen Udmerkelse, da han i modsat Fald havde alt at frygte af dem, saa uhyre Krigermasser, som Okcidenten netop under ham mere end under nogen anden byzantinsk Kejser sendte igjennem Kejserdømmets Besiddelser^[3]. Og navnlig maatte det være ham magtpaaliggende at vinde de nordiske Fyrster, for igjen saavel ved deres Hjelp at sikre sig Væringernes Hengivenhed, som for at de, efter Hjemkomsten til Fædrelandet, ej skulde lægge Hindringer i Vejen for at Væringekorpset fremdeles holdtes fuldtalligt ved nye Hvervinger af nordiske Krigere. Den Omstændighed, at Buamund for saa kort Tid siden havde ført nordiske Krigere mod Grækerne, har vel ogsaa bidraget til at fordoble Alexius’s Iver ser at bringe Nordens Fyrster paa sin Side.

↑ Villjam af Malmsbury l. c. V. 410. Norske Samlinger I. S. 409. Her menes naturligviis ikke det hele Skib, kun Stavnene.
↑ Af Peterskirker i Constantinopel opregner Ducange i sin Constantinopolis Christiama l. IV. S. 115, 116, hele syv, hvoriblandt en til St. Peter og St. Paal, ved Hormisdas Gaardsplads, en til St. Peter og St. Markus, i Blachernæ; paa denne kunde man vistnok gjette som den, der laa Sigurds Bolig nærmest, hvis ikke deels den Omstændighed, at den var indviet til en anden Helgen, var i Vejen, deels Villjams Udsagn, at det var Sophiæ-Kirken, paa hvilken Stavnen opsattes, gjorde det nødvendigt heller at tænke paa den St. Peterskirke, om hvilken Ducange siger, „at den enten var forbunden med Sophiæ-Kirken, eller i det mindste meget nær ved den“. Thi da kan man saa let forstaa, hvorledes begge Angivelser omtrent med lige Ret kunne forekomme. De øvrige Peterskirker, nemlig St. Peterskirken inden Paladsets Muur, den ældre St. Peterskirke, Pisanernes St. Peterskirke, og St. Peterskirken i Galata, kunne her ej komme i Betragtning.
↑ Ogsaa Saxo, S. 612, fortæller om de store Udmerkelser og rige Gaver, der bleve Erik Ejegod til Deel; navnlig taler han om „en uhyre Masse Guld“ (ingentis ponderis aurum) som Erik, for ej at fornærme Kejseren, modtog. Ved Buamunds Ophold hos Alexius 1103 skede næsten aldeles det samme, som siden, da Sigurd besøgte ham 1110. Han lod et Kammer næsten fylde med Guld, Sølv og andre Kostbarheder, og ligesom tilfældigt vise Buamund, der besaa sig i Paladset. Buamund kunde ikke tilbageholde sin Forbauselse over at see saa megen Rigdom, og sit Ønske om at besidde den. Strax erklærede den Hofmand, der viste ham om, paa Kejserens Vegne, at det alt sammen skulde tilhøre ham, hvortil Buamund takkede. Siden, da Gaverne bleve ham bragte, sendte han dem tilbage, sigende at det var en Skam at modtage dem, men Kejseren sendte dem atter til ham, og da modtog han dem. (X Bog, S. 303, 304).

[1] Villjam af Malmsbury l. c. V. 410. Norske Samlinger I. S. 409. Her menes naturligviis ikke det hele Skib, kun Stavnene.

[2] Af Peterskirker i Constantinopel opregner Ducange i sin Constantinopolis Christiama l. IV. S. 115, 116, hele syv, hvoriblandt en til St. Peter og St. Paal, ved Hormisdas Gaardsplads, en til St. Peter og St. Markus, i Blachernæ; paa denne kunde man vistnok gjette som den, der laa Sigurds Bolig nærmest, hvis ikke deels den Omstændighed, at den var indviet til en anden Helgen, var i Vejen, deels Villjams Udsagn, at det var Sophiæ-Kirken, paa hvilken Stavnen opsattes, gjorde det nødvendigt heller at tænke paa den St. Peterskirke, om hvilken Ducange siger, „at den enten var forbunden med Sophiæ-Kirken, eller i det mindste meget nær ved den“. Thi da kan man saa let forstaa, hvorledes begge Angivelser omtrent med lige Ret kunne forekomme. De øvrige Peterskirker, nemlig St. Peterskirken inden Paladsets Muur, den ældre St. Peterskirke, Pisanernes St. Peterskirke, og St. Peterskirken i Galata, kunne her ej komme i Betragtning.

[3] Ogsaa Saxo, S. 612, fortæller om de store Udmerkelser og rige Gaver, der bleve Erik Ejegod til Deel; navnlig taler han om „en uhyre Masse Guld“ (ingentis ponderis aurum) som Erik, for ej at fornærme Kejseren, modtog. Ved Buamunds Ophold hos Alexius 1103 skede næsten aldeles det samme, som siden, da Sigurd besøgte ham 1110. Han lod et Kammer næsten fylde med Guld, Sølv og andre Kostbarheder, og ligesom tilfældigt vise Buamund, der besaa sig i Paladset. Buamund kunde ikke tilbageholde sin Forbauselse over at see saa megen Rigdom, og sit Ønske om at besidde den. Strax erklærede den Hofmand, der viste ham om, paa Kejserens Vegne, at det alt sammen skulde tilhøre ham, hvortil Buamund takkede. Siden, da Gaverne bleve ham bragte, sendte han dem tilbage, sigende at det var en Skam at modtage dem, men Kejseren sendte dem atter til ham, og da modtog han dem. (X Bog, S. 303, 304).

[1]

[2]

[3]