Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/387

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
369
Øſterſøiſk Handel.


lands Markedspladſe, fornemmelig Novgorod, der nu mere og mere tiltog i kommerciel Betydenhed, medens de haarde Knæk, Jumne eller Jom havde lidt i de ſidſte Krige, og overhoved den næſten uophørlige Krigstilſtand, hvori Venderne befandt ſig ſaavel med Tydſkere ſom Nordboer, nødvendigviis maatte ſætte denne forhen ſaa vigtige Handelsſtad betydeligt tilbage, og inden føje Tid bringe den ned i Rækken af de øvrige, lidet merkelige, vendiſke Smaaſtæder[1]. Venderne derimod ſøgte at hevne ſig paa de Chriſtne og holde ſig ſkadesløſe ved at udruſte Sørøverſkibe, der, ſaa vel ſom Kurernes og Eſternes, foruroligede Øſterſøens Farvande, og iſær hjemſøgte Kyſterne af de danſke Øer[2]. Ogſaa Bjarmeland, eller Handelsmarkedet ved Dvina-Floden, blev endnu Tid efter anden beſøgt af Nordmændene, ſtundom paa fredelig, ſtundom paa krigerſk Viis[3]. Norges Handelsforbindelſe med Grønland er ovenfor omtalt, og det er vel ikke ſaa uſandſynligt at enkelte norſke Skibe ogſaa, enten tilfældigviis, eller med Plan, beſøgte Vinland[4].

Foruden Handelsrejſer og de enkelte Vikingetog, der endnu, ſkjønt yderſt ſjelden, foretoges enten til de irſke Farvande eller Bjarmeland, og de Rejſer, ſom unge æventyrlyſtne Krigere gjorde til Conſtantinopel for at tage Tjeneſte i den græſke Hær eller blandt Væringerne, blev efter Chriſtendommens Befæſtelſe ogſaa en anden Art af Rejſer meget ſædvanlig hos Nordboerne, ligeſom den længe havde været almindelig hos de tidligere til Chriſtendommen omvendte Nationer, nemlig Pilegrims-Rejſer til hellige Steder. Disſe Rejſer gjaldt, ſom man lettelig kan begribe, iſær Rom. Dog gjeſtedes ogſaa ſtundom det hellige Land[5], iſær, ſom man maa formode, af de Nordboer, der allerede havde naaet Conſtantinopel. Et Sted, der ogſaa hyppigt beſøgtes af Nordboer, ſom overhoved af Pilegrime fra hele den okcidentalſke Chriſtenhed, bar Apoſtelen St. Jakobs

  1. Vel omtaler Mag. Adam endnu Jumne ſom meget anſeet (II. 19, jvfr. ovenfor I, 2. S. 75,) men det er at formode, at han, ſom dog ikke ſelv havde været der, har ſkildret Forholdene ſom de vare noget tidligere. Thi man finder paa den Kant ingen arabiſke Mynter yngre end 1050, og viſt er det at Jumne heller ikke omtales ſom Handelsſtad efter 1100. Helmold, der ſkrev ved 1180, udſkrev igjen tildeels Mag. Adam.
  2. Naar det i Ljosvetningaſaga Cap. 29, fortælles om Hall Utryggsſøn og Vikværingen Baard, at de paa en Rejſe til Auſterveg bleve overfaldne af Vikinger, hvis Angreb dog Skibsfolkene, opmuntrede af Hall, ſloge tilbage, da er det enten vendiſke, kuriſke eller eſtiſke Sørøvere, ſom her menes.
  3. Harald Haardraades Sønneſøn Haakon hjemſøgte Bjarmerne og kæmpede med dem henved 1090, ſom det nedenfor ſkal omtales.
  4. Se ovf. I. 2. S. 462.
  5. Saaledes f. Ex. af Thore Hund, og tidligere af Thorvald Kodraansſøn.