Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/385

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
367
Folkets Vilkaar. Handel og Søfart.

ſynderlig at have været berørt: det omtales ikke for Norges Vedkommende i Sagaerne, medens vi derimod have ſeet at Kong Harald ſendte Korn til Island; det tilføjes endog, at han for at ſkaffe Islændingerne end ſtørre Lettelſe, tillod dem at ſende deres Fattigfolk over til Norge: altſammen Tegn paa, at der her ikke herſkede nogen Mangel[1]. Handel og Skibsfart kan formedelſt Krigen med Danmark ikke have været i ſaa god Gang, ſom i den dybeſte Fred, men den var dog ikke ganſke afbrudt, ikke engang med Danmark ſelv, idet mindſte for neutrale Skibe, hvilket Audun Islændings og Sneglu-Halles Hiſtorie viſer; med de øvrige nordeuropæiſke Lande, nemlig med England, maa Handelsforbindelſen ſikkert have været meget levende. Saaledes omtales hiin Thore Englandsfarer, der havde ligget i Sejlads til forſkjellige Lande, og bragt Kongen Koſtbarheder hjem[2]; da Sneglu-Halle, efter at have opholdt ſig en Stund i England, ſøgte at faa Plads ombord paa et af de Skibe, der ſkulde afſtaa til Norge — og dette nævnes ej ſom en Undtagelſe, men ſom noget ſædvanligt — havde allerede ſaa mange Tydſkere tinget ſig ind med mange Varer, at Halle ikke nogenſteds kunde komme an, og alene ved en Liſt ſkaffede ſig Optagelſe. Den forhen nævnte Islænding Odd Ufeigsſøns Ungdomshiſtorie viſer, hvorledes de driftige Handelsmænd i hine Tider bare ſig ad, for at arbejde ſig op fra lidet til en ſtor Formue. Hvad der her fortælles om Islændingen, maa ogſaa i det hele taget pasſe paa Forholdene i Norge. Odds Fader Ufeig, en Datter-Datterſøn af en mægtig Mand, der ligeledes hed Uſeig, og var en af dem, der vovede og formaaede at modſætte ſig Gudmund den mægtiges Anmasſelſer, gjorde kun lidet af ſin Søn, ſom derfor blev ked af Opholdet hjemme, og i ſit 13de Aar bad ham om Penge-Underſtøttelſe til at ſøge ſin Lykke blandt Fremmede. Men Faderen afſlog ham hans Bøn, hvorefter Odd tog et Fiſkebaad med Tilbehør og 12 Alen Vaadmaal, og begav ſig bort. Han ſlog ſig i Følge med nogle Vær-Mænd, der optoge ham i Fællig med ſig, og deels laante, deels lejede, deels ſolgte ham paa Kredit, hvad han behøvede. Med dem laa han i tre Aar ude paa Fiſkeværene, og var ſaa heldig, at han inden den Tid ej alene havde tilbagebetalt ſin Gjeld, men ogſaa erhvervet et godt Overſkud, for hvilket han kjøbte Part i en Færgeſkude. Med denne laa han en Tid paa Fragtfart mellem Midfjorden og Strandene paa Nordlandet, og vandt ſaa meget at han førſt udløſte ſine Medejere, og ſiden, da han blev ked af dette Liv, kunde kjøbe ſig Part i et Kjøbmandsſkib. Med dette drog han nu paa Handelsrejſer til andre Lande, var fremdeles baade driftig og heldig, og havde om en føje Tid bragt det

  1. Se ovenfor S. 220, jvfr. Harald Haardraades S. C. 54, Snorre C. 36.
  2. Se ovenfor S. 258.