hvilket ingensteds siges i de irske Annaler, men kun, at hans Herredømme over Kysten og Havet naaede lige til Dublins Nærhed[1].
Omtrent paa denne Tid, eller noget for, maa Thorfinn have egtet Finn Arnessøns Datter Ingebjørg, maaskee for derved at sikre sig den mægtige Arnunge-Æts Bistand[2]. Om han selv indfandt sig i Norge for at bejle til hende – hvad der er lidet sandsynligt –; eller om han har sendt Bud til Norge desangaaende, eller om endelig Finn har gjort noget Besøg til Orknø eller Skotland, nævnes ingensteds. Det var hans Giftermaal med Ingebjørg, der bragte Kalf Arnessøn, da han var falden i Kongens Unaade, til at ty til ham. Thorfinn tog paa det venligste imod Kalf. Men hvorledes der fra denne Tid af opstod Uenighed mellem Thorfinn og Ragnvald, enten fordi nu Thorfinn, ved Macbeths eller det piktiske Partis Sejr i Skotland, troede sin Magt nok befæstet til at han endelig kunde vove paa at skaffe sig en forhadt Medbejler af Halsen, eller fordi Kalf ophidsede ham, vil først i det følgende Afsnit kunne omhandles.
Paa Færøerne havde Thrond i Gøte, saaledes som det ovenfor er viist[3], fort Herredømmet lige siden det Forlig, Leif og Gille nødtvungne havde indgaaet med ham i 1029, uagtet det strengt taget var betinget, at Herredømmet skulde være deelt mellem ham, Leif og Sigmunds Sønner. Men i Drengen Sigmund Leifssøn, der var hos ham, som det hed, til Opfostring, havde han en Gissel, der skrede ham saavel Forældrene Leifs og Thoras, som Morbrødrene, Sigmunds Sønners, Eftergivenhed Paa sin sædvanlige underfundige Maade lod han, som om han i Uvilje jog sine Frænder, Voldsmændene Sigurd, Thord og Gaut, fra sig, men skaffede dem derved Anledning til at sværme om paa Ørne, forstyrre Familiernes Fred, og bevirke Manddrab og andet Uvæsen, alt ustraffet. Omsider vovede Sigurd endog i sin Broder Thords Navn at begynde et Frieri til Sigmund
- ↑ Usandsynligt er det vistnok ej, at Thorfinn kan have herjet ved Dublin for at hevne sin Faders Død, og at Skalden derfor virkelig har betragtet ham som Herre derover.
- ↑ Ingebjørg, der efter Thorfinns Død (c. 1061) egtede Kong Mælkolm i Skotland og fødde ham Sønnen Duncan, kan da vel neppe have varet mere end 40–45 Aar gammel. Hendes Fødsel falder saaledes omkring liigt, og hendes Giftermaal med Thorfinn følgelig 1038. Hendes Fader Finn nævnes omkring 1052 som gift med Thorbjørg, en Datter af Halfdan, Sigurd Snes Søn, men Ingebjørg maa verre fød i et tidligere Egteskab, da Halfdan neppe kan have været gift førend omkring maa og hans Datter følgelig ikke engang selv var voxen 1038, end sige kunde have nogen giftefærdig Datter.
- ↑ Se ovenfor S. 604.
