tigt, han kunde, ind til Egg, hvor han kom om Aftenen, og fandt sit Langskib sejlfærdigt, saaledes som han havde befalet, ladet med hans Løsøre, og bemandet med hans Huuskarle; han gik strax ombord og styrede om Natten ud efter Fjorden. Kongen var imidlertid vendt tilbage til Haug. Kalf sejlede over til Orknøerne, hvor han fandt en venlig Modtagelse hos Thorfinn Jarl, som nys var bleven gift med Finn Arnessøns Datter Ingebjørg, og saaledes var kommen i Svogerskab med Arnmødlinge-Ætten[1].
Allerede tidligere var Haarek af Thjottø falden. Under Kong Svens Regjering havde han siddet rolig hjemme paa sine Gaarde, men da Magnus var bleven Konge, og sandsynligviis først efter at han var kommen tilbage fra den danske Krig, indfandt han sig i Throndhjem for at gjøre Magnus sin Opvartning. Hans Dødsfiende Aasmund Grankellssøn var just hos Kongen, og saa fra en Loftsvale Haarek gaa i Land. Aasmund sagde da: „nu vil jeg gjengjelde Haarek min Faders Drab“. Men han havde kun en liden og tynd Stemme i Haanden. Kongen, som just sad og spillede Tavl, holdende en tyk og forsvarlig Oxe i Haanden, sagde, som om det var henvendt til Modspilleren angaaende en Brikke, han havde slaaet; „vil du have min?“ Men Aasmund forstod Meningen, tog Kongens Øxe, gik ud, og mødte Haarek paa Bryggerne, hvor han strax kløvede hans Hoved, saa at Haarek laa død paa Stedet. Derpaa gik Aasmund op i Gaarden igjen til Kongen. Eggen paa Øxen havde lagt sig, og da Kongen saa det, sagde han: „jeg vidste nok at den gamle Karls Hovedbeen var saa haardt, at din lille tynde Øxe ej vilde have duet stort“. Han lagde saaledes ikke Dølgsmaal paa, at Haareks Drab var skeet efter hans. Ønske, ja endog tildeels efter hans Tilskyndelse. Dette viste han end mere ved at give Aasmund Len og Syssel paa Haalogaland. Her forefaldt der mange, og vel tildeels blodige Stridigheder mellem Aasmund og Haareks Sønner, Einar Fluga, Finn og Sven[2]. Man kjender ikke til de nærmere Omstændigheder ved dem, men man maa.dog antage, at Aasmund omsider er kommen til kort
- ↑ Magnus den godes Saga, Cap. 21, hos Snorre, Cap. 15. Olaf den helliges Saga, Cap. 242. Af Orkn. Saga, S. 58, sees det, at Kalfs Flugt indtraf flere klar efter Magnus’s Tronbestigelse; men dog ogsaa, som det synes, og som det af Sighvats Bersøglisviser tydeligt fremgaar, førend Magnus var bleven Konge i Danmark. Det maa altsaa have været omkring 1040.
- ↑ Magnus den godes Saga, Cap. 16, Snorre, Cap. 13, Olaf den helliges Saga, Cap. 240. Strengt taget efter Ordene synes det, som om Haarek blev dræbt strax ved Magnus’s Ankomst til Throndhjem 1035. Men Begivenheden forudsætter dog at Kongen maa have varet ældre end 11 Aar, da den foregik, og saaledes vor vel ogsaa den nærmest henføres til hans Hjemkomst fra Danmark eller det sydlige Norge 1039 eller 1040. Begivenheden fortælles i Magnus den godes Saga lidt forskjelligt fra Snorres Beretning, men den større Kongesaga synes her troværdigst.
