et prægtigt, med Guld, Sølv og Ædelstene prydet Stein[1], der maaskee nu, da de fremmede Herrer vare borte, atter blev bragt tilbage til Klemenskirken[2]. Denne Opstilling betragtedes dog, efter hvad man maa formode, kun som midlertidig, da Sagaerne eenstemmigt berette, at Magnus lod paabegynde den saakaldte Olafs-Kirke – der altsaa var hans Fader helliget – hvor det Skuur stod, i hvilket hans Faders Lig havde været indsat om Natten, da Thorgils Hjalmessøn var nede i Byen og forgjæves søgte at faa nogle af Olafs Venner til at modtage det. Paa dette Sted, kaldet Saurlid, og dengang ovenfor Byen, lod Magnus ogsaa paabegynde en Kongsgaard, ligesom Olaf Tryggvessøn i sin Tid havde opført en Kongsgaard i Forbindelse med Klemenskirken[3]. Det var sikkert Magnus’s Hensigt, at lade sin Faders Skriin opbevare i.Olafskirken, hvorhen det virkelig og senere for en kort Tid flyttedes[4] men han oplevede ej at faa hine Bygningsarbejder tilendebragte, og siden blev Bestemmelsen med dem tildeels forandret. Men derimod fik Magnus det højtideligt vedtaget som Lov, at Kong Olafs Fødselsdag, den 29de Juni, nu skulde højtideligholdes over hele Norge som en af de fornemste Helligdage, med Faste og Nonhelligt. Ved samme Lejlighed blev sandsynligviis ogsaa Ligets højtidelige Bisættelsesdag, den 3die August, eller den senere saakaldte „ovre Olafsmesse“ vedtagen som Festdag, i Thrøndelagen med Nonhelligt, i den øvrige Deel af Landet som Festdagene af anden Rang[5].
- ↑ Dette Skriin beskrives saaledes i Snorres Magnus den godes Saga, Cap. 11: „Det var prydet med Guld og Sølv, og besat med Ædelstene. Af Størrelse og Form var det for øvrigt som en Ligkiste, men nedenunder var der Svaler, oventil var Laaget dannet som et Gavltag, med udstaaende Hoveder og Børst eller Kam paa Mønet; paa Laaget vare Hængsler bagentil, og Hesper foran, læste med en Nøgel“.
- ↑ Harald Sigurdssøns Saga hos Snorre, Cap. 29, i Hrokkinsk. og Hryggjarst., Cap. 41, siges at Magnus begravedes „ved Klemenskirken, hvor Olafs Lig da forvaredes“. Flatøbogen og Fagrskinna nævne Christkirken, men sigte maaskee til en senere Flytning.
- ↑ Harald Sigurdssøns Saga hos Snorre, Cap. 39, i Konge-Sagaerne, Cap. 55.
- ↑ Paa de sidst nævnte Steder staar der udtrykkeligt, at Olafs Lig forvaredes i Olafskirken, medens Mariekirken (under Harald Sigurdssøn) var under Opførelse.
- ↑ Ældre Gulathingslov, Cap. 17, 18. I det først nævnte Cap. omtales den tidligere Olafsmesse ved en Anachronisme som om den allerede var paabuden af Olaf selv og Grimkell paa Mostrarthing. Froskathingsloven, II. 25, regner begge Olafsmesser blandt de Dage, der have Nonhelligt, øjensyenligt fordi Olaf var Throndhjems Stifts særegne Patron. Paa samme Maade nævner Vikens Christenret, Cap. 14, og Eidsiva Christenret, Cap. 9, Halvardsmessen blandt de nonhellige Festdage, da Halvard var Vikens eller Oslo’s særegne Patron.
