Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/86

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
60
Haakon Jarl.

Stund. Derpaa vendte han om, og drog søndenom Stad, hvor han underkastede sig de fire Fylker, Firdafylke, Sogn, Hørdafylke og Rogaland. Jarlen vovede ej at forfølge ham, førend han havde faaet Skibe, der kunde maale sig med hans; saaledes blev Ragnfred i uforstyrret Besiddelse af hine fire Fylker den Vinter (966–967) medens Jarlen opholdt sig i Throndhjem. Den følgende Vaar bød Haakon Leding ud, fuld Almenning, fra Throndhjem, Haalogaland og alle de øvrige Fylker nordenfor Stad. Han skal ikke have haft færre end syv Jarler i Følge med sig[1]. Ragnfred havde imidlertid ogsaa opbudt Leding fra hine fire Fylker. Det synes tillige, som om hans Broder Gudrød og hans Moder Gunnhild vare komne til ham. Da Haakon kom sønder om Stad, hørte han, at Ragnfred bar dragen ind i Sogn; hid vendte han sig derfor med sin Flaade, og traf Ragnfred ved Dingenes paa Grændsen mellem Sogn og Hørdaland. Her lod han hasle en Vold[2], og bød Ragnfred at gaa i Land og stride. Ragnfred kunde efter de Tiders Begreber ej vel undslaa sig for at modtage Tilbudet, og efter en langvarig og haard Kamp maatte han vige for Haakons Overmagt, efterat have mistet 360 Mand[3], et efter Omstændighederne temmelig betydeligt Tab. Det heder endog i Vellekla, at Jarlen efter Slaget kunde gaa til Søen paa Menneskehoveder. Ragnfred, Gudrød og Gunnhild flygtede til Skotland; Haakon lod Størstedelen af sin Hær drage hjem, men forblev om Vinteren i hine Fylker, for at frede dem, og paany at sikre sig deres Lydighed[4].

Flere Forsøg af Gunnhilds Sønner paa at sætte sig fast i Norge omtales ikke udtrykkeligt. Da imidlertid hverken Ragnfred eller Gudrød endnu vare faldne, og vi siden ville faa se Gudrød efter mange Aars For-

  1. Det heder saavel i Kongesagaernes Text, som i Vellekla, at han havde en Hær med sig af 4 Folklande. „Folklande“ er egentlig det samme som Fylke, dog maa man her derved tænke paa noget mere, nemlig en af eet og samme „Folk“ (ikke Thjod) beboet Strækning, og at saaledes Naumdal, Haalogaland og Throndhjems 8 Fylker har været anseet som eet Folkland. Det er derimod neppe rigtigt, naar det i Texten heder at han havde Folk med lige fra Byrda til Stad; thi Byrda (Børø) er kun Grændsen mellem Nordmøre og Naumdal.
  2. Om at hasle en Vold og de Forpligtelser, dette medførte for den Udæskede, se ovenfor 1 B. S. 646, 759. Det er tydeligt at se, at den højtidelige Form, under hvilken Udæskningen nu fremsattes, og den Sikkerhed mod falskt Spil, som dette Slags Udfordring medførte, har nødsaget Ragnfrid til at modtage Udfordringen; den forrige Gang havde det neppe været Tid til at iagttage de nødvendige Formaliteter. At der kæmpedes til Lands, er sikkert nok af Vellekla.
  3. Der staar „trehundrede“, men man regnede paa den Tid efter store Hundreder paa 120.
  4. Snorre, Olaf Tr. Saga, Cap. 17. Olaf Tr. Saga i Form. S. Cap. 56. Fagrskinna, Cap. 45.