store Skatte, der kunde anvendes til at udstyre hans Skriin og hele hans Helligdom paa det prægtigste. Den Tanke maatte snart opstaa, at opbevare hans Levninger i en egen Kirke, der udelukkende tilhørte den ham hengivne Gejstlighed, og ikke i Klemenskirken, der mere var at betragte som et kongeligt Kapel, og siden blev Sognekirke i Byen. Intet Sted kunde dertil være mere passende, end det, hvor han havde ligget i Jorden, saa meget mere som der ganske i dets Nærhed fremvældede en herlig Kilde, i hvis Vand mange troede at finde helbredende Kraft[1]. Kilden blev forsynet med den nødvendige Ombygning, og omhyggeligt bevogtet; og paa det Sted, hvor Liget selv havde ligget, opførtes et Kapel, saaledes at Alteret kom til at aast lige over Gravstedet. Det siges ej, naar dette skede, men det synes at være Sagaens Mening at henføre det Kong Svens Regjeringstid[2], og det lader endog til, at det er dette Kapel, hvortil Skalden Thorarin sigter, naar han siger at dets Klokker ringe af sig selv over hans Skriin[3]. Her maa det da have været, hvor Biskoppen, som det heder, bevogtede Olafs Helligdom, og klippede hans Haar og Negle[4]. Her var altsaa nu“Norges Nationalhelligdom, thi Olaf blev i Ordets egentligste Forstand Norges National- og Skytshelgen. Til ham gjorde Nordmændene fortrinsviis Løfter og Bønner, naar de vare i Fare, eller ønskede at sikre sig Held paa deres Foretagender. Endog de norske Væringer i Constantinopel tyede til ham, paakaldte hans Hjelp, og troede i Slagtumlen at see ham ride i Spidsen for dem paa sin hvide Ganger[5]; hans Sverd Hneite, der paa en vidunderlig Maade skal have været opdaget paa set af Væringernes Krigstog, opbeva-
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 229, Snorre, Cap. 259.
- ↑ At Kapellet opførtes paa Svens Tid, synes rimeligt, først deraf at Sagaen omtaler Kildens Opkomst og dets Opførelse strax efter at have omtalt Ligets Translation, og under Svens Historie, uden for øvrigt nærmere at angive noget Tidspunkt, men derimod omtalende senere Bygningsarbejder paa Stedet; dernæst fordi det i sig selv var rimeligt, at Grimkell ej kunde ansee Klemenskirken, der laa saa nær ved Kongsgaarden, før et saa sikkert Opbevaringssted før Liget, som det i hiin Tid afsidesstaaende Kapel øverst ved Elven.
- ↑ Thorarins Vers anføres nemlig efter at Kapellets Opførelse er omtalt. For Resten siges det ikke udtrykkeligt, at Liget flyttedes ind i Kapellet. Men hvis Thorarins Vers sigter til dette, maa Flytningen være skeet, førend han digtede det. Det heder ogsaa i Fagrskinna, Cap. 181, saa vel som i Flatøbogen, at Magnus, Olafs Søn, begroves i Christkirken, det vil da sige i den Kirke, i hvis Sted Christkirken siden byggedes, og det var netop hiint Kapel.
- ↑ Siden, indtil Olaf Kyrre opførte Christkirken, bevogtedes, som man seer, Olafs Helligdom af Kongerne: et Tegn mere paa, at Kong Sven ikke bevogtede den, eller at Grimkell fandt det fornødent at have den for sig selv.
- ↑ Se herom den legendariske Saga, Cap. 105. Homilikodex S. 112. Olaf den helliges Saga, Cap. 250. Einar Skulessøns Vers i Geisli, Legenden hos Langebek Scr. rer. Dan. II. 535, 539, 544, 551. Mere herom nedenfor, hvor der he? Harald Sigurdssøns Bedrifter i Constantinopel.
