vel var vanskeligt at sige Einar Nej, og Grimkell desuden nu efter Sigurds Bortrejse maaskee var den eneste Biskop i Landet, saa at man ikke godt kunde afslaa hans Ønske, gav Kongen sit Samtykke. Der var just mange Folk tilstede i Byen. Grimkell og Einar fik derfor et stort Følge, da de begave sig hen til det Sted, hvor Thorgils og Grim havde jordet Kongens Lig, for at lade Eftergravningen anstille. Det var i Slutningen af Juli Maaned, altsaa omtrent 11 Maaneder efter at Liget var nedgravet[1]. Kisten fandtes strax, thi den var næsten kommen op af Jorden, deels, som man maa formode, fordi Graven i den Hast, hvormed den opkastedes, neppe kan have været synderligt dyb, deels vel ogsaa fordi den Sandjord, der dækkede Kisten, ved Snesmeltningen om Vaaren, og ved Regn tildeels var bortskyllet. Mange af de Tilstedeværende, fornemmelig Presterne, raadede nu til at man atter skulde lade Kisten nedgrave ved Klemenskirken, altsaa i indviet Jord, for at see om den anden Gang vilde hæve sig op af Jorden. Biskoppen samtykkede deri; Kisten blev nedgraven, og, siges der, 9 Dage efter, da man igjen opgrov den, fandtes den virkelig næsten kommen op af sig selv, derhos havde den aldeles frisk Trælugt som om den var nyhøvlet. Da gik Biskoppen til, og lod Kisten lukke op; der udstrømmede en herlig Vellugt af den, og da han blottede Kongens Ansigt, befandtes det aldeles ikke forandret; Kinderne vare endnu røde, som om han nys var sovnet ind. Og de, som havde seet Olaf da han faldt, paastode at hans Haar og Negle havde
- ↑ Da det nedenfor nævnes, at Kisten anden Gang laa i Jorden 9 Dage, og den da følgende Optagelse og højtidelige Skriinlægning fandt Sted den 3die August, maa følgelig den første Optagelse have fundet Sted 9 Dage forud, altsaa den 25de Juli. Ved Angivelsen af denne Dag har ellers den legend. Sagas Forfatter begaaet en Uagtsomhedsfejl. Først staar der: „Olafs Lig laa i Jorden 2 Halvaar og fem Dage; da var hans Legeme kommet op af Jorden“. Da Olafs Dødsdag i denne Saga, som i de øvrige, regnes til 29de Juli, henfører den altsaa den første Opgravning til den 3die August, eller rettere man seer at det maa være Sagaskriverens Mening, skjønt Liget strengt taget ej kunde siges at ligge i Jorden lige fra Dødsdagen. Men siden heder det at Kisten atter blev nedgraven, laa i Jorden i 9 Dage, og blev anden Gang optagen paa St. Stephans Findingsdag, d. e. inventio Stephani, ligeledes 3die August. En af Angivelserne maa saaledes være urigtig. Da nu ogsaa den hist. Saga henfører den anden Optagelse af Liget til 12 Maaneder og fem Dage efter Kongens Død (fremdeles henført til 29de Juli) bliver den første Optagelse rettest at henføre til 25de Juli. Forvirringen i den legend. Saga er rimeligviis opstaaet derved, at den 3die August, der i de norske Kalendarier kaldes „Translatio Olavi“, stundom, og mindre nøjagtigt kaldes „Inventio Stephani et Olavi“, som om Dagen ogsaa for Olaf var Gjenfindelsesdagen, ikke Flytningsdagen. Enkelte Kalendarier have vel og slet og ret „Inventio“, men Breviarium Nidrosiense, der her er meest at stole paa (Langebek Scr. rer. Dan. II. 548) har „Translatio“. Beretningen om Prøve-Begravelsen staar ellers omstændeligere og tydeligere fortalt i den legendariske Saga, end i den historiske.
