Guders Plads: det var ham, og ikke længer Thor, der med sit røde Skjeg slog Troldene med Skræk og forvandlede dem til Steen; det var ham, der endog frelste Sol og Maane fra at falde i Troldenes Hænder, ligesom Thor knuste hiin Jøtne-Bygmester, der mod Løftet om at faa Freyja, Solen og Maanen byggede Æsernes Borg[1].
Om Stedet, hvor Olaf faldt, har der været nogen Uenighed. Et nu gængse Sagn henfører Valpladsen til Sletten ved vestre Stiklestad henimod Bjertnes, hvor der er en stor Gravhøj, kaldet Dagrings-Haugen. Men dette Navn, der aabenbart hentyder til Dag Ringssøn, som ej faldt i Slaget, gjør Sagnet selv mistænkeligt[2]. Sagaens Beskrivelse over Slaget har været saa længe bekjendt i de nyere Tider, at de derpaa grundede Gisninger af Egnens Beboere i Forbindelse med Rejsendes og Oldgranskeres Bemerkninger, kunne have frembragt et saadant, tilsyneladende gammelt, men i sig selv nyt og uegte Sagn. At Kampen ellers for en stor Deel har foregaaet paa den ovenfor nævnte Slette, er rimeligt nok, men Kongen er neppe falden der, lige saa lidt som paa det Sted, hvor det nuværende Mindesmerke om Olafs Fald er oprejst, nemlig paa en Bakke nedenfor øvre eller østre Stiklestad. Den legendariske Saga om Olaf den hellige, forfattet allerede i det 12te Aarhundrede, siger udtrykkeligt: „det var paa en Højde at Olaf faldt, og paa det samme Sted er nu Kirken opført“[3]. Den Kirke, som her menes, kan ikke være nogen anden end Stiklestads Kirke, Verdalens Hovedkirke, der er en meget gammel Bygning, saa gammel, at det maaskee endog er den selvsamme som den, Sagaen omtaler, og ikke en nyere, opført i dens Sted. Man erfarer i det mindste heraf, at Sagnet i det 12te Aarhundrede antog Stiklestad Kirke opført paa det Sted, Olaf faldt. At baade Thorgils og hans Søn Grim-den gode, der efter ham boede paa Stiklestad, nøje vidste, hvor de havde hentet hans Lig, og at Traditionen derom længe vedligeholdt sig paa Gaarden, kan ej betvivles. Vi erfare ligeledes, at Kong Magnus nogle Aar senere lod Kalf Arnessøn betegne ham Stedet[4]. Dette maa saaledes have været almindelig bekjendt. Og en 70aarig Mand, der i Midten af det 12te Aarhundrede betegnede det for Sagnfortælleren, kunde godt, i sit 15de Aar, omkring 1095, have ladet sig det betegne af en 80-aarig Verdøling, der som 15aarig Dreng var Vidne til Slaget. Hvis Stiklestad Kirke var ældre end 1030, eller en af dem,
- ↑ Se Snorre Edda, Cap. 42, jvfr. Fayes Sagn, S. 14.
- ↑ Se herom deels Munthes Anmerkninger til Aalls Oversættelse af Snorre, I. S. 943, deels Krafts Beskrivelse over Norge, jvfr. Fayes Sagn, S. 124.
- ↑ Den legend. Saga, Cap. 93.
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 242, Magnus den godes Saga, Cap. 24, Snorre, Cap. 15.
