Grændsen, og Thorsdag Aften til Smil, som han forlod Fredag den 28de, til Stav ankom han den 29de, og til hiint Sted, hvor han overnattede, den 30te. Her samledes da hele hans Hær, og laa under sine Skjolde om Natten. Det var den sidste Nat, Olaf oplevede. Han vidste at det afgjørende Slag om Liv og Rige snart forestod. Han vidste at Udsigterne ser ham til at sejre kun vare ringe, da hans Fiender
dag den 29de Juli 1028, ligesaa i Breviar. Nidros., ogsaa anført af Langebek (sammesteds S. 543) men i det lübeckske „Passionale“, hvoraf Langebek ligeledes sammesteds har meddeelt St. Olafs Legende, til „en Fredag i August 1028“, og endelig i det fornsvenske Legendarium (S. 863) til Tirsdagen den 29de Juli 1028. Hvad nu Aaret angaar, da er det allerede ovenfor (S.490, 491) viist, at det alene kan være 1030, hvilket endog alle de, der ellers nævne Onsdagen den 29de Juli, egentlig bekræfte, eftersom 29de Juli 1028 var en Mandag, og 1029 en Tirsdag. Hvorfra det lübeckske Passionale har faaet Fredag, kan neppe forklares uden derved, at Nedskriveren har forstaaet Ordet feria i Udtrykket feria quarta, quarto Kal. Aug. ɔ: Onsdag den 29de Juli) som „en Feriedag“ eller „Fridag“, og maaskee af Skjødesløshed overseet quarto Kal. hvorved han har kunnet skrive „op enen vrigdach in de Owestmaente“. Herfra maa den urigtige Angivelse „en Fredag i August“ 1025 være kommen ind i Indskriften paa den St. Olafs Støtte, der i den senere Tid har staaet ved Stiklestad, skjønt dette vilde blive den 6te August. Tirsdagen maa den svenske Legendeforfatter have faaet, fordi han skjødesløst har forklaret 4 Kal. Aug. som 4de August, der rigtignok ej i 1028, men i 1030 indtraf paa en Tirsdag. Om man nu end vilde indvende, at Solformørkelsen, der ifølge Hansteens Beregning utvivlsomt indtraf den 31te August, og ved Stiklestad næsten var total, kun senere, og vilkaarligt, er sat i Forbindelse med Slaget, for derved at gjøre Olafs Død saa meget mere betydningsfuld saa er der dog saa meget andet, der taler for, at 31te August er den rette Dag. Vi have nemlig seet, at Olafs Rejse fra Rusland i 1030 og saaledes hans Rejse fra Upsala indtraf meget sildigere, end Sagaerne angive. Betænke vi nu, hvor langsomt han drog frem gjennem Verdalen, og hvor meget langsommere det maa have gaaet med ham gjennem de uvejsomme Egne i Sverige, hvor han drog frem, kan man, om man antager en Vejlængde for ham af noget over 80 Mile fra Upsala til Grændsen ved Verdalen, neppe regne at han ogsaa her har tilbagelagt mere end i Gjennemsnit en Miil om Dagen, hvorved vi altsaa faa ud, at Rejsen varede i det mindste to Maaneder og 20 Dage. Begyndte den saaledes i Juni, var den ej tilbagelagt førend sidst i August. Endnu i vore Dage kan man paa mange Steder ad Sideveje og Fjeldveje ikke tilbagelægge stort mere end 174 indtil 2 Miil om Dagen. Fremdeles maa det merkes, at den legendariske Saga, Cap. 83, ved at meddele den af os tidligere (S. 87) omtalte Fortælling om Thormod, og hans besynderlige Løfte for at faa taget Thorgrim Trolle af Dage, nemlig at faste 9 Søndage og spise Kjød 9 Fredage, lader ham om Morgenen, da man brød op fra Suul, mindes dette Løfte, og spise et Stykke Fedt, hvorved altsaa denne Dag middelbart siges at være en Fredag. Den samme Fortælling, men ikke faa tydeligt eller nøjagtigt fortalt, forekommer ogsaa i Fostbrødra Saga, Cap. 47, hvor den øjensynligt hører hjemme, og hvorfra den, men i en mere uforvansket Form, er optagen i den legendariske Saga. Da Fortællingen er charakteristisk for Thormod, og drejer sig om en væsentlig Begivenhed i hans Historie, har man al Grund til at
