for at kunne være rede til at modtage Olaf, hvor han end maatte komme til Landet. Erling Skjalgssøns Sønner droge i Spidsen for alt Mandskabet fra Jæderen, Agder og de østlige Landskaber østefter, og passede her paa, om Olaf skulde komme til Viken eller Oplandene. Men Aaslak af Finnø (paa Rogaland) og Erlend af Gerde (fra Gaarden Gerde i Etne paa Søndhørdaland) tilligemed de øvrige Lendermænd fra Rogaland, Hordaland, Sogn og Fylkerne nordenfor droge nordefter, og forenede sig med Thrøndelagens og Haalogalands Lendermænd. De havde, ligesom disse, edeligen lovet Knut at tage Olaf af Dage, om de kunde komme til[1]. Dog samlede der sig paa den anden Side ogsaa flere af Olafs Venner, der ønskede at drage Olaf imøde og staa ham bi, i Særdeleshed fra hans Hjem, Oplandene. Mange af dem vare gjæve Mænd; den meest anseede var Olafs Halvbroder Harald, Sigurd Syrs Søn, han var kun 15 Aar gammel[2] men høj af Væxt og drabelig at see til. Hans høje Byrd og Frændskab med Olaf gjorde, at han betragtedes som denne Skares Anfører. Den udgjorde, da de forlode Oplandene, sex Hundreder (720 Mand); med dem tog Harald Vejen over Eidskogen til Vermeland og videre østover[3]. Imidlertid havde Olaf paa sin Side sendt Folk til Norge for at erfare, hvorledes Stemningen der var beskaffen, og de bragte ham den lidet trøstelige Efterretning, at han ingen fredelig Modtagelse der kunde vente. Alle de, der kom, fraraadte ham derfor paa det indstændigste at begive sig derhen. Men Olaf var fast bestemt derpaa. Han spurgte Kong Anund, hvad Hjelp han vilde give ham til at vinde sit Rige tilbage. Anund svarede, at Sviarne ikke havde synderlig Lyst til at drage i Hærfærd til Norge, da de vidste at Nordmændene vare haarde Folk, dygtige Stridsmænd og fremme at hjemsøge i Ufred; paa noget Folkeopbud af Sverige var der saaledes ej at tænke, men derimod bød Anund ham fire Hundreder (480) udvalgte og vel udrustede Mænd af sin Hird, og gav ham Tilladelse til at drage gjennem Sverige og tage alle de svenske Mænd i sin Tjeneste, som han kunde faa, og som frivilligt sluttede sig til ham[4]. Dette Tilbud modtog Olaf, og benyttede sig strax deraf til at sende sin ovenfor omtalte Frænde Dag Ringssøn, der havde et li-
- ↑ Olaf den hell. Saga, Cap. 183. Snorre, Cap. 206.
- ↑ Harald var netop født før Vintren 1015–16, se ovf. S. 489. Jvfr. S. 580.
- ↑ Olaf den hell. Saga, Cap. 184. Snorre, Cap. 207. Den legendariske Saga, Cap. 86.
- ↑ Olaf den bell. Saga, Cap. 184, 185. Snorre, Cap.208. Den legend. Saga, Cap. 80, lader Anund skaffe Olaf ni Hundreder (den forvexler her det hele Antal Folk, Olaf fik i Sverige, med Anunds Hirdmænd, se nedf. S. 782) og fortæller overhoved alt dette ganske anderledes, og heel forvirret. Ifølge denne Fortælling (Cap. 86) skulde Dag Ringssøn have været med Olaf i Gardarike, og (Cap. 80) senere være bleven tilbage i Sverige for at samle de svenske Hjelpetropper, efter at Olaf havde tiltraadt sin Marsch vestover.
