Anund tog sig af dem. Biskop Grimkell skal Olaf før Afrejsen til Rusland have sendt tilbage til Norge, hvor han i nogle Aar opholdt sig paa Oplandene. Da Olaf kom til Rusland, begav han sig strax til Jaroslav og Dronning Ingegerd i Holmgard eller rettere til Kijev, hvor Jaroslav siden 1026 havde sin Hovedresidens[1]. Han blev meget venligt modtagen. Jaroslav bad ham at blive hos ham og tilbød ham et Stykke Land til sine Folks Underhold. Olaf modtog Tilbudet, og forblev saaledes indtil videre i Rusland[2]. For menneskelige Øjne maatte det nu synes, som om hans Rolle var udspilt, og Knuts Magt for stedse befæstet i Norge. Dog opgav han ikke derfor Tanken om at faa sit Rige tilbage, skjønt han for det første kun beholdt denne Tanke for sig selv.
Haakon Jarl herskede imidlertid som Knuts Statholder i Norge. Da Olaf fra Borgund af flygtede ind til Tafjorden, havde Haakon forfulgt ham saa langt som muligt, lige ind til Tafjorden, hvor han satte sig i Besiddelse af Kongens efterladte Skibe, lod dem atter drage ud i Vandet, og udnævnte Styrere til hvert af dem efter Lodkastning, ved hvilken Lejlighed Islændingen, Jakul Baardssøn fra Vatnsdalen, en Sønnesøn af den tapre Jakul Ingemundssøn, om hvilken der tidligere er fortalt[3], fik Visunden at styre, men til sin egen Skade, som det siden viste sig. Derpaa vendte Jarlen tilbage til Throndhjem. Kalf Arnessøn havde, som oven omtalt, tilligemed flere Lendermænd og Skibsstyrere, forladt Olaf paa Vejen mellem
- ↑ Man erfarer nemlig af de russiske Annaler, at Jaroslav, da hans Broder Mstislav i Aaret 1023 efter en vunden Sejr tilbød ham Kijev, dog ej vovede at vende tilbage til denne Stad, saa længe Freden ej var ordentligt afsluttet, men forblev i Novgorod, og sendte en Statholder til Kijev. Men i 1026, heder det, nærmede Jaroslav sig Kijev med en forsterket Hær, og sluttede Freden, hvorved Riget deeltes, saaledes at Jaroslav fik den vestlige, Mstislav den østlige Deel. Det forstaar sig derfor af sig selv, skjønt det ej udtrykkeligt nævnes, at Jaroslav nu virkelig tog sit Sæde i Kijev. Sidenefter (ved 1035) heder det, at Jaroslav begav sig til Novgorod, og satte sin Søn til Statholder der, hvilket i alle Fald vidner om at Novgorod ej var hans Residens. Sagaernes Udtryk „i Holmgard“ kan ogsaa let betragtes som et mindre nøjagtigt Udtryk, i Stedet for „Holmgarde-Riget“, thi Novgorod var fremdeles den fornemste Stad, efter hvilken Riget ofte benævnes.
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 172, Snorre, Cap, 192. Den legendariske Saga, Cap. 75. Fagrskinna, Cap. 107. Ágrip, Cap. 23, jvfr. 28. Thjodrek Munk, Cap. 16. Legenderne i Langebeks Scr. rer. Dan. II. S. 531, 533, 537, 513. Fornsv. Legendarium S. 862. Saxo, S, 514 (han nævner dog Olafs Flugt urigtigt før Krigen med Knut) Ifølge Gotlandslagens historiske Tillæg Cap. 3 skulde Olaf paa Vejen til Rusland have anløbet Gotland og christnet det. Hans Besøg paa Gotland forefaldt dog ifølge vore Sagaer, hvad der vistnok er rigtigere, ved Tilbagerejsen fra Rusland, se nedenfor.
- ↑ Se ovf. 1. B. S. 788, 789, nærv. B. S. 176.
