Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/782

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
756
Knut den mægtige.

forud var ankommen til Frekøsund paa Grændsen af Nordmøre og Raumsdalen, hvor de havde hjemme, og at hans Hensigt var at angribe og fælde Kongen, hvis han kunde komme til[1]. Kongen lod strax nogle af sine Folk gaa op paa Fjeldet ovenfor Steinavaag, og spejde nordefter, om de saa noget til den fiendtlige Flaade. Fra Fjeldet saa de nord til Bjørnø strax udenfor Gamleim, at der kom mange Skibe sejlende nordefter. De skyndte sig ned og meldte dette til Kongen, som strax lod blæse til Opbrud. Kongen havde nu kun 12 Skibe, da Aaslak Fitjaskalles Skib ej var vendt tilbage. Tjeldingerne bleve tagne af, og man roede ud af Havnen. I det samme kom hine Skibe frem forbi Thrjotshvervet, eller Kysten udenfor Søvik, neppe en halv Miil borte. Det var virkelig hele den throndhjemske Flaade under Jarlens Anførsel: den bestod af 25 Skibe. Olaf havde nu kun een Vej at tage, thi længer nord kunde han ej komme, og søndenfra nærmede den Flaade sig, der anførtes af Erlings Sønner. Han maatte søge ind til de indre Fjordegne paa Søndmøre. Han tog altsaa Vejen indenfor Nyrvø og ind om Hundsver, strax vestenfor Borgund. Da han kom udenfor Borgund, mødte Aaslak Fitjaskalles Skib og Folk ham med Efterretningen om deres Herres Drab[2]. Kongen blev ilde tilmode herover, men kunde for Ufredens Skyld ej give sig Tid til at foretage noget mod Vigleik, og skyndte sig ind ad Vegsundet, mellem Sulsø og Oxenø, og videre ind ad Storfjorden til Slottet. Men her, eller maaskee rettere under denne Fart, forlod Kalf Arnessøn tilligemed flere andre Lendermænd og Skibsstyrere ham, og droge Jarlen imøde. Deres Hensigt med hiint Raad, som de gave Olaf, var altsaa nu tydelig nok, men det var ikke længer muligt for Olaf at straffe dette Forræderi. Han fortsatte fremdeles sin Vej ind ad Slygs- (Slyngstad-) Fjorden[3]. Hans hele Flaade bestod nu kun af sex Skibe. Han standsede ej, førend han kom gjennem Norddalsfjorden og lige ind i Tafjorden (Todarfjorden), hvor han lagde til yderst i Valdalen. Her lod han sine Skibe sætte op, og Sejlene med det øvrige Tilbehør forvare. Han lod Telte opslaa paa Stranden ved Sylte, hvor der er vakre Sletter, og rejste et Kors ved Stranden. Hans Hensigt var nu at søge op gjennem Valda-

  1. Den legendariske Saga, Cap. 72, fortæller her urigtigt, at det var Kalf Arnessøn, Haarek og Thore Hund, der vare ankomne til Frekøsund. Det har foresvævet Nedskriveren, at disse tre siden vare Bøndernes Anførere. Men Kalf var, som man af det følgende erfarer, endnu hos Kongen, og havde desuden, ifølge Bjarne Gullbraaskalds udtrykkelige Udsagn, været tilstede ved Erling Skjalgssøns Drab.
  2. Ifølge den legendariske Saga, der kun giver Kongen tre Skibe, var det ej Aaslaks Skib, men kun en med hans Folk bemandet Sexæring, som Olaf mødte.
  3. Fjorden nævnes i Fagrskinna, Cap. 107, i den legendariske Saga, Cap. 71, og i Ágrip, Cap 23.