sig selv eller sin egen nærmere Forføjning. Der ligger ogsaa en Selvmodsigelse i at den Deel af Skatten, der skulde bestaa i Høge, først angives til sexti, hvorved man, siden der ej tales om nogen Betaling eengang for alle eller for flere Aar, maa tænke sig det aarlige Antal, medens det sidenefter heder at Haakon paa eet Aar tilvejebragte 60 for flere, efter Sammenhængen at slutte, trende Aar tilsammen, ligesom at han og skal have betalt Penge-Skatten for tre Aar. Men forsaavidt Haakon virkelig før Hjemrejsen til Norge har udbetalt Harald nogen Pengesum, da er det dog rimeligst, at denne netop var den Bod, Harald for sin egen Æres Skyld havde paalagt ham at udrede, og som heller ikke kunde sættes for lavt, uden at Sagens rette Sammenhæng altfor tydeligt vilde træde frem. Thi af de paalideligere Beretningen som nedenfor skulle meddeles, vil det sees, at Haakon fritoges fra at betale nogen Skat i Penge, saa længe han maatte forsvare Landet mod fremmede Hære, og at han virkelig af Gunnhilds Sønners gjentagne Angreb tog Anledning til ingen Skat at udrede. Hvad derimod Bestemmelsen om Høgene angaar, da har det vistnok sin Rigtighed med den, kun saaledes, at det aarlige Antal ej var 60, men, som det ogsaa etsteds udtrykkeligt siges, 20[1], eller, hvad der tildeels ligger i Jomsvikingasagas egne Ord, 60 hvert tredie Aar. En saadan Maade at tilkjendegive Lensafhængigheden paa var ikke usædvanlig i Middelalderen[2], især naar der ellers intet var i Vasallens ydre Stilling, som kunde minde derom. Der er ogsaa et Sagn om, at Harald Gormssøn skal have kaldt Norge sin Høge-Ø (Haukey), fordi han derfra fik sine Høge[3].
Efter de troværdigste Beretninger[4] udbød Kong Harald strax efter Guldharalds Drab en Hær over hele sit Rige, for ufortøvet at sætte sig i Besiddelse af Norge, og sejlede derpaa afsted med en Flaade af ikke færre end sex eller syv hundrede Skibe[5]. Haakon Jarl var i Følge med ham
- ↑ I Thjodrek Munks norske Historie staar der ligefrem (Cap. 5) at Forliget mellem Harald og Haakon lød paa, at denne skulde aarlig skaffe 20 Høge, og forresten være pligtig til at indfinde sig med en Hær for at understøtte Harald, hvis der var Krig i Danmark.
- ↑ Paa lignende Maade maatte blandt andet Kong Karl af Neapel, da han forlenedes med dette Kongerige af Pave Klemens den 4de, love, foruden Lensafgiften, hvert tredie Aar at sende Paven en hvid Hest.
- ↑ Odd Munks Bearbejdelse af Olaf Tryggv. Saga, Cap. 61. Her staar det udtrykkeligt, at Harald Gormssøn kaldte Norge sin Høge-ø; der anføres endog et Par Verslinjer af Sigvalde Jarl derom.
- ↑ Neml. hos Snorre, Olaf Tryggv. Saga, Cap. 54, Olaf den helliges Saga, Cap. 12.
- ↑ Læsemaaden er forskjellig; i en Kodex af Snorre staar 600 Skibe, forresten er 700 det sædvanlige.
