Sted, tillod Ulf at vedblive i Udøvelsen af faa stor Myndighed; men sandsynligviis har han heller ikke paa sin Side vovet at bryde aabenbart med ham, saa lange Fienden var i Landet[1].
Kongerne Olaf og Anund fortsatte imidlertid deres Herjetog, idet de overalt søgte at faa Folket til at hylde dem. Der fortælles at Olaf nær var bleven overrasket af Knut, da han just i hiint Øjemed holdt et Ting med Indbyggerne paa Sjæland, hvorhen han havde begivet sig med et eneste Skib, medens hans Flaade laa ved nogle Øer, maaskee Amager eller Saltholmen. En gammel Mand traadte frem og svarede ham meget venligt, og han havde de bedste Forhaabninger om at opnaa sin Hensigt, da et Iilbud fra Stranden bragte den Efterretning, at en Deel store Skibe nærmede sig. Olaf blev ængstelig, men Oldingen beroligede ham med det Foregivende, at det kun vare Kjøbmandsskibe. Dog strax efter kom der et nyt Bud om at en Flaade var i Opsejling, og da nu Olaf sendte en paalidelig Mand til Stranden for at undersøge, hvorledes det forholdt sig, fik han den Besked, at det virkelig var en stor Krigsflaade, som kom sejlende. Den gamle Mand negtede det heller ikke, idet han sagde at man af hine Skibes Besætning kunde kjøbe Danmark med Staalet[2]. Olaf maatte skynde sig bort saa hurtigt som muligt, og undgik med Nød og neppe at falde i Knuts Hænder. Knut sejlede ind i Havnen[3], uden at forfølge ham, da hans egne Folk vare trætte og trængte til Hvile. Olaf og Anund, som vidste at Knuts Hær var meget større end deres, og som vel derfor heller ikke torde vove sig igjennem Øresund, hvilket Knut nu beherskede, styrede, stedse herjende, øster forbi Skaanes Kyst i den Hensigt at naa den svenske Grændse[4].
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 144, Snorre, Cap. 158. Det er at formode, at Ulf Jarl og Hardeknut have ligget med deres Skibe i det indre af Limfjorden, nærmere Viborg, hvor Hardeknut var tagen til Konge, medens Knut derimod laa længer ude, maaskee ved Hals eller Aalborg. Ulf har saaledes været indestængt i Limfjorden, og dette har maaskee været en Grund mere til at han ikke vovede at gjøre Knut aabenbar Modstand. At Knut paa sin Side vistnok havde ønsket at kunne tage Ulf strax af Dage, viser den Omstændighed, at han siden lod ham aflive. Naar han derfor nu behandlede ham faa eftergivende, maa det have været fordi han endnu ikke vovede at bryde aldeles med ham. En anden Sag var det senere, da Knut var vendt tilbage til Sjæland efter at have overvundet sine Fiender.
- ↑ Dette fortælles af Saxo, S. 517, og klinger saa rimeligt, at der ikke er mindste Grund til at betvivle Troværdigheden deraf.
- ↑ Da det heder, at Olafs Skibe laa ved nogle Øer, der neppe kunne verre andre end Amager og Saltholm, eftersom Beretningen viser, at han ej kan have fjernet sig langt fra den skaanske Kyst og Anunds Flaade, maa man antage, at den Havn, i hvilken Knut løb ind, og i hvis Nærhed Olaf havde holdt sit Thing, var Kjøbenhavn, der i saa Fald her for første Gang omtales.
- ↑ At Olaf og Knut virkelig søgte at underkaste sig danske Landskaber, men for-
