Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/740

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
714
Olaf Haraldssøn.

Fare. Karle svarede: „Kong Olaf ejer Halvdelen af alt det Gods, jeg vinder paa denne Rejse; og ham tiltænker jeg Smykket. Henvend dig herfor til ham, om du vil, thi det er muligt at han ej vil befatte sig dermed, fordi jeg tog det af Jomalen“. Thore sagde nu, at de skulde gaa i Land paa Øen og stifte sit Bytte. Men Gunnstein svarede at det just nu var Strømskifte og Tid til at sejle. I det samme lettede de Anker, og da Thore saa det, gik han atter ned i Baaden og roede til sit eget Skib. Brødrene vare allerede langt forud, førend han kom under Sejl, og saaledes gik det en Tid, at de altid vare i Forvejen, skjønt ogsaa Thore sejlede alt hvad han kunde, indtil de kom til Geirsver, hvor den første ordentlige Havn og Bryggeleje fandtes for dem, som kom østfra[1]. Her ankom de begge en Aften, og lagde ind i Havnen, Thore inderst, og Karle længer ude. Da man havde tjeldet paa Thores Skib, gik han, ledsaget af et talrigt Følge, op paa Land, og hen til det Sted, hvor Brødrenes Skib laa. Han raabte ud til Skibet og bad dem komme i Land. De gjorde saa; nogle faa Folk fulgte dem. Da begyndte Thore, som før, at fordret at man skulde bringe Hærfanget op paa Land og skifte det. Brødrene svarede at det ikke behøvedes, førend man var kommen hjem, hvert sit Bygd. Thore indvendte, at det var Skik og Brug at skifte Hærfang snarest muligt, og ikke faa ganske at stole paa Folks Ærlighed. Herom talte de en Stund sammen, uden at kunne enes, og Thore gik bort. Men da han havde gaaet et lidet Stykke, vendte han tilbage, befalende sit Følge at bie paa ham. Han raabte paa Karle og sagde at han vilde tale i Eenrum med ham. Karle vendte om og gik hen imod ham, men i det samme de mødtes, stødte Thore et Spyd i hans Bryst, saa at det stod tvers igjennem ham, med de Ord: „her, Karle, kan du lære en Bjarkøing at kjende; jeg tænkte nok ogsaa at du skulde faa Spydet Selshevner[2] at føle“. Karle døde strax, og Thore og hans Mænd gik til deres Skib. Da Gunnstein og hans Følge saa Karle falde, løb de til, toge Liget, bare det ombord, sloge Tjeldingerne ned, trak Bryggerne op, hejsede Sejl, og skyndte sig afsted. Da Thore og hans Mænd saa dette, kastede ogsaa de Tjeldene af,.og søgte saa hurtigt som muligt at komme efter; men da de hejsede Sejlet, brast Slaget faa at Sejlet faldt ned tvers over Skibet. Det varede længe, førend de atter fikSejlet op, og dette forsinkede dem saaledes, at Gunnstein allerede var kommen langt, førend Tho-

  1. Navnet Geirsver udtales nu skjødesløst, og udtaltes vel allerede i Oldtiden „Gjesver“; Været ligger i Tuefjorden ved Magerøen strax vestenfor Nordkap.
  2. Nemlig det Spyd, med hvilket Aasmund Grankellssøn havde hevnet Thore Sel ved dermed at gjennembore Aasbjørn Selsbane; dette havde Aasbjørns Moder siden givet Thore med den højtidelige Opfordring at hevne ham, se ovenfor S. 626. Det var Karle, som havde udpeget Aasbjørn for Aasmund, derfor gik Hevnen ud over ham.