stevnet Thing i Thorshavn[1], hvor en Mængde Folk indfandt sig: der kom Thrond med en stor Skare, og ligeledes Leif og Gille med et betydeligt Følge. Da .Leif og Gille havde tjeldet og indrettet sig, opsøgte de Karl. De hilste hinanden med Venlighed, og Karl fremførte nu Kong Olafs Bud og venlige Hilsener til Leif og Gille, idet han derhos fremviste Jertejnerne. De toge vel derimod, indbød Karl til sig, lovede at understøtte hans Ærende, og bøde ham forøvrigt al den Bistand, som det stod i deres Magt at yde ham. Han modtog deres Tilbud med Taknemlighed. Lidt efter kom ogsaa Thrond derhen, og hilste Karl nok saa venligt. „Jeg er“, sagde han, „glad over at slig en Mand er kommen hid til Landet med vor Konges Bud, hvilket vi alle ere skyldige at underkaste os, og jeg vil ikke høre om andet, end at da tager dit Vinterophold hos mig med saa mange af dine Folk, som du finder passende“. Karl sagde at han med Glæde skulde have taget imod Indbydelsen, hvis han ikke allerede havde lovet sig til Leif. „Da er der blevet Leif en stor Hæder til Der-l“, sagde Thrond, „men er der da ikke noget andet, hvori jeg kan være eder til Tjeneste?“ „Jo“, svarede Karl“, at indkræve Skatten af Østerø og alle Nordøerne“. Thrond sagde at det ikke var mere end hans Skyldighed at være ham behjelpelig hermed efter Kongens Bud, og gik derpaa tilbage til sin Thingbod. Paa dette Thing forefaldt der intet videre, denne Sag vedkommende, og da det var sluttet, fulgte Karl hjem med Leif, hos hvem han efter Aftale forblev om Vinteren. Imidlertid indkrævede Leif Skatten af Strømø og alle Øer søndenfor denne. Vaaren efter (1028) fik Thrond, som han foregav, en heftig Øjenverk foruden andre Sygdomme, men drog dog til Things, som han plejede. Da hans Thingbod var tjeldet, lod han indenfor anbringe et sort Forhæng, at ikke Lyset skulde skære ham for meget i Øjnene. Da nogle af Thingdagene vare forløbne, gik Leif og Karl med et talrigt Følge til Thronds Bod, hvor der stod nogle Mænd udenfor. Paa Leifs Spørgsmaal, om Thrond var inde, svarede de ja; Leif bad dem da at anmode ham om at komme ud, da han og Karl havde et Ærende til ham. Thrond lod svare at han havde saa voldsom Øjenverk, at han ej kunde komme ud, derimod bad han Leif og Karl komme ind til ham. Leif sagde til Karl og Følget, at de skulde fare varligt, naar de gik ind, og ikke trænge paa hinanden, men passe det saaledes, at den, som sidst gik ind, først gik ud. Leif gik først, der-
- ↑ Dette Thing kan dog neppe have været tilstevnet alene i Anledning af Karls Ankomst; det synes at have varet der sædvanlige Sommerthing, der, som vi have seet, plejede at holdes i Thorshavn, og Kongen har vistnok ordnet Karls Rejse saaledes at han indtraf derved. Indretningen af Thinget maa, som man seer, have haft meget tilfælles med den islandske: der var Thingboder, som tjeldedes, og en Lovsigemand. Sandsynligviis holdtes det ogsaa paa samme Tid, som Althinget paa Island og Thingene i Norge, nemlig i den sidste Halvdeel af Juni Maaned.
