Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/689

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
663
Haakon Jarls Ætlinger paa Oplandene.

Einar sig som nogen særdeles ivrig Modstander af Olaf[1]; efter hans Død optraadte han endog som hans ivrigste Tilhænger, og som den, der med største Kraft arbejdede paa at faa ham anerkjendt som Helgen. Vel var Hensyn til egen Fordeel her for en stor Deel med i Spillet, men ved Siden heraf synes dog ogsaa ædlere Bevæggrunde, nemlig Erkjendelsen af Olafs Fortjenester, og Iver for Fædrelandets Ære og Uafhængighed, at have gjort sig gjeldende.

Ogsaa de Medlemmer af Haakon Jarls Æt, der levede paa Oplandene, synes tildeels at have holdt sig rolige eller anseet sig bundne ved den unge Jarls Ed, da man ej erfarer, at Olaf havde nogen Ulempe af dem. En af dem, Eilif, var, som vi have seet, Sem af Haakon Ladejarls Datter Ragnhild eller Ingebjørg og Skofte Skagessøn. Han maa have levet paa Olafs Tid, siden man erfarer, at hans Søn Orm senere var gift med en Datter af Finn Arnessøn[2]. Den anden var Haakon Ladejarls Dattersøn, Lendermanden Ivar hvite, hvis Søn Haakon siden spillede en fremragende Rolle. Om Ivar hvite erfare vi, at han var mægtig og anseet, men noget voldsom og ubestandig; han var engang virkelig Kong Olafs Lendermand, men i Aaret 1027 finde vi ham-hos Kong Knut som dennes Hirdmand og højt betroede Tjener. Han har altsaa nogen Tid i Forvejen forladt sit Hjem og søgt til sin Frænde Haakon Jarl ved Knuts Hof, hvor han siden selv tog Tjeneste[3]. Hvor vidt det samme har været Tilfældet med Eilif, vides ikke. Men at hverken han eller Ivar have vovet at vække Uroligheder mod Olaf, sees bedst af den Taushed, der med Hensyn til dem hersker i Sagaerne.

En Datter eller Datterdatter af Olafs Morfader Gudbrand Kula, ved Navn Thorny, egtede en rig og vennesæl Mand i Lier paa Vestfold, ved Navn Vebjørn[4]. Han boede paa Gaarden Huseby nær ved Dramnsfjor-

  1. Han havde ikke været meget i Modgang mod Kong Olaf, heder det i Olaf den helliges Saga, Cap. 225, Snorre, Cap. 255.
  2. Det er allerede ovenfor (S. 63) viist, at uagtet Orm Jarl saa vel i Fagrsk. Cap. 65, som i Harald Sigurdssøns Saga, Cap. 56, Snorre, Cap. 42 kaldes en Dattersøn af Haakon Ladejarl, kan han dog, siden han dog i Inge Haraldssøns Saga, Cap. 3 og 17, Snorre, Cap. 2 og 17, kaldes Orm Eilifssøn, og desuden var gift med Finn Arnesøns Datter, ej være fød for 975, men et Slægtled er udeladt, nemlig netop hans Fader Eilif. Men det hender oftere, at Søn og Sønnesøn, Fader og Farfader, Moder og Mormoder, Datter og, Datterdatter forvexles.
  3. Han dræbte Ulf Jarl, ifølge Olaf den helliges Saga, Cap. 151, Snorre, Cap. 161. Fagrsk., Cap. 114, lader det skee ved Knuts „Ridder“. Amen desuagtet er det ej usandsynligt, at denne „Ridder“ kan have været Ivar hvite, om hvis Herkomst der for øvrigt meldes i Harald Sigurdssøns Saga, Cap. 56.
  4. Hun kaldes Thorny i Fornm. S. V. S. 267, og i Fortællingen om St. Hallvard i Langebeks Scriptt. III. 603. Derimod kaldes hun Ulfhild i den legend.