Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/686

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
660
Olaf Haraldssøn.

Arnmods Søn var Arne, en mægtig og anseet Lendermand, der, som det udtrykkeligt siges, var en særdeles god Ven af Kong Olaf. Ifølge Antallet af Arnes Forfædre i hiin Række man Finnvid fundne have været Harald Haarfagres Jevnaldrende. Ere end Omstændighederne ved hans Opdagelse i Ørnereden noget mistænkelige, saa afgive de dog et talende Vidnesbyrd om den Familiestolthed, der besjælede Ætten, som forsmaaede at nedstamme fra andre end den af den kongelige Fugl selv opfødde, og i fyrstelig-Pragt indsvøbte Dreng, „hvis Æt ikke kjendtes“. Og man dvæler saa meget heller ved disse Enkeltheder, som Arnmødlinge-Ætten, lige fra den Tid, da den fremtræder paa Historiens Skueplads, selv er uadskillelig fra Fædrelandets Historie og stolteste Minder, saa at Norges Historie med Rette kan siges at være dens egen. Der er for øvrigt ingen Grund til at tvivle om, at Stamfaderen Finnvid og de øvrige af hans Ætlinger, der nævnes som Slægtled mellem ham og Arne, virkelig have været til; det er kun Oprindelsen selv, der synes fabelagtig. At Arnmod Jarl, Arnes Fader, nævnes som en af Anførerne.i Jomsvikingeslaget, og faldt for Vagn Aakessøns Haand, er ovenfor omtalt[1]; etsteds heder det, at ogsaa hans Søn Arne, som da maa have været meget ung, ligeledes deeltog[2]. Arnes Hovedsæde synes at have været Øen Giske paa Søndmøre, der i det mindste senere var Sædet for de meest anseede Medlemmer af Ætten. Med sin Hustru Thora, Datter af Thorstein galge, havde han Sønnerne Thorberg, Finn, Kalf, Aamunde, Kolbjørn, Arnbjørn og Arne, og Datteren Ragnhild[3]. Thorberg, der synes at have været den ældste, og som i det mindste allerede i 1025 var Herre til Giske, hvilket viser at Faderen da maa have været død, var gift med Ragnhild, eller som hun og kaldes, Aastrid den aarbaarne, en Datter

  1. Se ovenfor S. 117.
  2. Det staar just ikke udtrykkeligt i Sagaerne, at den i Jomsvikinge-Slaget deeltagende Arnmod eller Aarmod var den samme, som Arnunge-Ættens Medlem, men man kan dog, efter at have sammenlignet Sagaernes Udsagn, ikke tvivle derpaa. Olaf Tryggvessøns Saga, Cap“ 90, nævner kun „Aarmod, en stor Kæmpe“; Jomsvikingedraapen Str. 28 fortæller at Vagn dræbte Aarmod, og nævner ham allerede for (i Str. 20); Jomsvikingasaga, Cap. 42 nævner „Aarmod af Anundarfjord og hans Søn Arne“; ja en enkelt Læsemaade har „Arnmod og Arne og Finn“; hvor alsaa ikke færre end tre Navne af Ætten forekomme. Hvor Anundarfjord er at søge i Norge, vides ikke nu; men det er ikke usandsynligt, at maaskee Farvandet ved Giske kaldtes saaledes.
  3. Saaledes Olaf den helliges Saga, Cap. 125, Snorre, Cap. 137, Fagrsk. nævner Sønnerne Rum Thorberg,Thorbjørn, Finn og Arne. Thorberg maa have været den alene„ da vi, som ovennævnt, allerede i 1025 finde ham bosat paa Giske, og Fader til en i det mindste halvvoxen Søn, Eystein Orre; hans Linje omtales ogsaa først. Arne maa have været den yngste, da hans Søn Jon endnu nævnes som levende ved 1093, og denne desuden var gift med en Sønnedatter af Thore Hund. Datteren Ragnhild maa derimod have været et af de ældste Børn, siden hun var gift med Haarek, som paa Olafs Tid var en Olding.