angribe ham. Einar samlede ligeledes en Hær for at møde sin Broder, og E Bruse ligeledes en, men alene for derved med desto større Eftertryk at kunne megle Fred. Ved hans Mellemkomst sluttedes ogsaa et Forlig, hvorved ’ Thorfinn virkelig fik den Trediedeel, der tilkom ham, medens Bruse, der, som man seer, aldeles opofrede sin Interesse for Fredens Skyld, fandt sig i at hans og Einars Dele lagdes sammen under Einars Enebestyrelse, og det saaledes, at den, som overlevede den anden, skulde arve hans Deel, uagtet Bruse havde en Søn ved Navn Ragnvald, men Einar var sønneløs: dog skulde Einar ogsaa bestride Forsvaret for det Hele. Thorfinn satte nu sine Mænd til at bestyre hans Deel, men opholdt sig selv for det meste paa Katanes. Einar vedblev at ligge i Viking, især paa Irland, i Skotland eller Bretland. Sommeren 1018 besøgte han de irske Farvande, paa samme Tid, som Nordmanden Eyvind Urarhorn, Kong Olafs Ven, ligeledes befandt sig paa et Tog til disse Egne[1]. Eyvind havde taget Tjeneste hos den irske Konge Connor eller Conchobar[2], der formodentlig ventede sig et Angreb af Einar. Denne traf Connor og Eyvind i Ulfreksfjord eller Lough Larne lidt nordenfor det nuværende Belfast[3], og det kom her til et blodigt Slag. Einar, der havde langt færre Folk, blev aldeles slagen, saa at han kun med et eneste Skib kom derfra, og flygtede hjem. Han var overmaade opbragt over sit Nederlag og skød især Skylden paa Eyvind Urarhorn og hans Nordmænd, der havde staaet Connor bi. Det følgende Aar traf det sig just at Eyvind paa Tilbagerejsen fra Irland, hvor han synes at have opholdt sig om Vintren, af Storm og Strøm nødsagedes til at lægge ind i Aasmundarvaag paa Vaagaland, hvor han i nogle Dage laa vejrfast. Aldrig saa snart spurgte Erik Jarl dette, førend han ilede derhen med en betydelig Styrke, og tog Eyvind og hele hans Mandskab til Fange. Han lod ham selv dræbe, men skjenkede de fleste af hans Mænd Livet, og ved deres Hjemkomst til Norge bragte de Kong Olaf den sørgelige Efterretning. Olaf beklagede den brave Eyvinds Død, men efter Sædvane udlod han sig dog ikke synderligt om, hvad han agtede at foretage i denne Anledning. Det var imidlertid øjensynligt, at Einar ved dette ukloge Skridt maatte have forspildt Kong Olafs Venskab[4].
- ↑ Om Eyvind Urarhorn se ovf. S. 543–545. Det heder udtrykkeligt at Eyvinds Rejse til Irland skede samme Sommer, Kong Rørek førtes til Island, see Olaf Tr. Saga, Cap. 82. Snorre, Cap. 87.
- ↑ Sagaerne kalde ham Konoføgr. Der var flere Konger af dette Navn paa Irland i den Tid, saaledes havde Malsechnail en Søn ved Navn Connor, ligeledes omtales en Connor O’Muredaig, Konge af Ciared, død 1033.
- ↑ Lough Larne kaldes i et Diplom af 1210 Wulvricheford, se Worsaae, „Minder om de Danske og Nordmændene“, S. 388.
- ↑ Olaf d. hell. Saga, Cap. 91, 92. Snorre, Cap. 99–103. Orkn. Saga, S. 1–10.
