indbefattede flere særskilte Landskaber, der endog, som vi have seet, regnedes for lige saa mange Smaakonge-Riger, vilde fælles Fylkeskirker ej forslaa; derfor omtales her Tredingskirker, og derfor uden Hovedkirken samt endelig Høgendeskirker[1]. Tredingskirkerne paa Oplandene staa ganske i samme Klasse, som Fylkeskirkerne i de øvrige Egne af Landet, thi den Bod, Bønderne skulde udrede, hvis de ej inden et Aar efter en Tredingskirkes Nedfald atter havde bygget den op, er den samme, som for Fylkeskirkerne, nemlig 15 Mark, ligesom ogsaa Biskoppernes Følge ved Tredingskirkernes Indvielse bestemmes som ved Fylkeskirkernes til 30 Mand, ved Hovedkirkernes paa Oplandene saa vel som Fjerdings-, Aattings- eller Hereds-Kirkernes andensteds til 15 Mand[2]. Benævnelsen „Fylkeskirker“ er altsaa særegen for Kystfylkerne, hvorimod „Tredingskirker“ paa Oplandene traadte i deres Sted. Naar nu i den nys meddeelte Beretning Fylkeskirkernes, eller i det mindste enkelte Fylkeskirkers, Opførelse tillægges Olaf Tryggvessøn, da stemmer dette godt med, hvad vi ovenfor have seet, at denne Konge næsten slet ikke, eller i alle Fald kun heel lidet, indlod sig paa at christne Oplandene, men derimod for det meste holdt sig til Kystfylkerne. Vi maa saaledes antage, at medens Kong Olaf Haraldssøn forefandt mange af Fylkeskirkerne, især i Thrøndelagen og Gulathingslagen, opførte siden Olaf Tryggvessøns Tid, saa at han altsaa kun havde at udbedre dem, og hist og her forøge deres Antal, har han derimod paa Oplandene maattet begynde ganske fra nyt af, saa at alle Tredingskirkerne her nærmest skyldes ham. Oprettelsen af de ringere Kirker overalt i Landet er vel ogsaa for en stor Deel hans Verk, skjønt han neppe lagde Jordegods til andre Kirker end Fylkeskirkerne[3]. Den hele Indretning med disse Kirker af forskjellig Rang ligner meget hvad der sandt Sted i England. Saaledes siges der udtrykkeligt i Kong Knuts Kirkelove: „alle Kirker ere ikke lige berettigede i verdslig Henseende til samme Grad af Anseelse, skjønt de have lige stor guddommelig
- ↑ Dette staar ej saa ganske udtrykkeligt, men dog saaledes, at man kan see, det har været Lovkoncipistens Mening. I Cap. 34 tales der nemlig om naar en Kirke brænder ned, og, siges der, hvis den ej inden 12 Maaneder er opført, skulle alle Tredingsmændene bøde 15 Merker, hvorhos Biskoppen for Indvielsen skal have 3 Nætters Vejtsle med 30 Mand og 30 Heste om Sommeren, men 15 Heste om Vintren. Derimod tales i Cap. 40 om at Biskoppen, naar han indvier Hovedkirke skal have 2 Nætters Vejtsle og 15 Mand med 15 Heste om Sommeren, 8 Heste om Vintren. Ogsaa veed man af Jordebøger og Diplomer, at Oplandenes Fylker deeltes i Tredinger.
- ↑ Ældre Gulathings Lov, Cap. 11, bestemmer 30 Mand og 3 Nætters Ophold for Biskoppen ved Fylkeskirken, 15 Mænd og 3 Nætters Ophold ved andre Kirker. Vikens Christenret, Cap. 10, har for Fylkeskirke 30 Mand og 5 Nætter, for Heredskirke 15 Mand og 3 Nætter.
- ↑ Ligesom ogsaa kun Fylkespresternes Indtægter bestemtes af ham og Biskoppen, se nedenfor.
