lægges ned i eller ved Kirken, for der at dø[1]. Ethvert Barn, som føddes, skulde døbes inden en vis Tid, og der gaves nøjagtige Bestemmelser for, hvorledes man skulde bære sig ad i Nødstilfælde, hvor Prest ikke var ved Haanden, hvilket naturligviis oftest indtraf i den ældste Christendomstid i Norge, da Presterne vare faa og vidt adspredte[2]. Alle hedenske Ofringer tilligemed alle andre Levninger fra Hedendommen forbødes, som vi allerede have seet, meget strengt; der gaves strenge Regler for, hvad Spise man kunde nyde, og hvad der skulde ansees for Uaad, deriblandt alt selvstyrtet. Om Hestekjøds-Spisning tales ej udtrykkeligt: man synes mere at have forudsat, at det var forbudt[3]. Søn- og Hellig-Dages Overholdelse indskærpedes strengt, og Dagene opregnedes. Foran enhver Søndag skulde Helgen allerede begynde ved Non-Tid, naar en Trediedeel var tilbage af Dagen, og holde ved til Mandags-Otten. Af andre Helligdage gives der nogle, for hvilke en saadan Nonhelg var forordnet, for andre ikke. De Dage foruden Søndagen, som Kong Olaf og Biskop Grimkell paa Mostrarthing erklærede for Helligdage med foregaaende Nonhelg og Faste, vare Jonsmesse eller St. Hans, Petersmesse (29de Juni), Seljemændenes Messe (8de Juli), Jakobsmesse (25de Juli). (hertil kom siden Olafs egen Messe, 29de Juli), Laurentius-Messe (10de August), Mariemesse den første eller Marie Himmelfart (15de August), Bartholomæus-Messe (24de August), Matthæus-Messe (21de September), Michaels-Messe (29de September), de to Apostlers Messe eller Simeon og Juda Messe (28de Oktober), Allehelgens Messe (1ste November), Andreas-Messe (30te November), og Thomas-Messe (21de December). Derimod vare de fire første Juledage, Nytaarsdag eller 8de Dag Juul, Hellig tre Konger eller 13de Dag Juul, Kyndelmisse (2den Februar), Marie Bebudelse (25de Marts), Skjærthorsdag, Langfredag, Paaskeaften, Paaskedag, Onsdag i Paaske-Ugen, Korsmesse om Vaaren (3die Mai), Christi Himmelfartsdag, Marie-Messe sidre eller øvre (8de September), Korsmesse om Høsten (14de September) og endeel andre opregnede Dage vistnok i sig selv ligesaa hellige som Søndagene, men uden foregaaende Faste eller Nonhelg[4]. Hver Fredag saa vel som i hele Langefasten før Paaske
- ↑ Ældre Gulathings-Lov, Cap. 21. Ældre Frostathings-Lov, II. Cap. 1, 2. Ældre Borgarth. Christenret, Cap. 1. Ældre Eidsiva Christenret, Cap. 1,5. Bestemmelserne ere paa alle disse Steder lidt afvigende, men dog i Hovedsagen eens.
- ↑ Saaledes f. Ex. fik man Tilladelse til i visse Tilfælde at anvende smeltet Iis og Sne, ja endog Spyt, hvilket senere forbødes; see ældre Gulathings-Lov, Cap. 21, Borgarth., Cap. 2.
- ↑ Alt hvad der ej maatte spises, henførtes til „Sveita“, „Svidda“ og „Uaat“.
- ↑ Her holde vi os nærmest til Gulathings-Loven, Cap. 17, 18, der udtrykkelig paaberaaber sig St. Olaf og Grimkell. Bestemmelserne herom i de øvrige Love afvige lidt, men ere deels mindre omstændelige, deels vel og lidt nyere. I Gu-
