Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/654

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
628
Olaf Haraldssøn.


gen saa, at Bønderne aldeles ikke vilde laane hans Christendomspaabud Øre, og at de derhos vare for mandsterke til at han kunde tvinge dem med Magten, begyndte han at tale om noget andet, og spurgte om der var nogen paa Thinget, som laa i Trætte med hinanden og ønskede Kongens Mellemkomst. Af dem var der nok, som det nu viste sig; kun Hadet mod Christendommen havde forenet dem. Da de nu begyndte at foredrage sine Anliggender, deelte de sig i flere Flokke, eftersom enhver samlede sine Venner og Tilhængere om sig. Saaledes gik hele den Dag hen. Om Aftenen hævedes Thinget, men Bønderne forbleve endnu samlede, medens derimod, Gaardene rundt om i Bygden næsten vare folketomme. Olaf, som vidste dette, roede om Natten tvers over Vandet, lod sine Mænd gaa op i Bygden[1], og begynde at skjende og brænde; hermed fortsattes ogsaa den følgende Dag, idet de roede fra Nes til Nes. Da Bønderne, som laa samlede, saa Røg og Lue stige op fra deres Gaarde, bleve de, som det siges, løse i Flokken, idet enhver skyndte sig hjem for at see til sit Huus. Den hele Hær opløste sig i Smaahobe, og da Kongen roede over Vandet for at brænde paa begge Sider, var det forbi med Bøndernes Trods. De kom til Kongen, bade ham om Naade, og tilbøde at gaa ham til Haande. Kongen negtede heller ikke Nogen hans Fred og Gods, som saaledes kom til ham. Ingen talte nu mod Christendommen, men alle lode sig døbe, og Bønderne stillede Kongen Gisler. Han troede dem imidlertid saa lidet, at han ingensteds fjernede sig langt fra Vandene, men for det meste holdt sig paa Baadene, hvilke han lod drage over Ejderne fra Vand til Vand, altsaa rimeligviis fra Vangsmjøsen til Nosoin-Fjorden, derfra til Slidrefjord, og fra denne til Strandefjord, og videre ud efter Begna[2]. Han lod tillige Kirker indvie og indsatte Prester. Alt dette tog saa lang Tid ud, at han ej blev færdig førend seenhøstes, da man ventede at Frosten snart vilde indtreffe. Da drog Kongen, sandsynligviis gjennem Etnedalen og Land, over til Thoten, og derfra, uden nogensteds at standse, op i Dalene og over Fjeldet til Throndhjem, hvor han tilbragte Vintren i Nidaros (1023–1024).

Om Vaaren (1024), da Aasmund Grankellssøn, som det ovenfor er fortalt, var kommen tilbage fra Haalogaland efter at have dræbt Aasbjørn Selsbane, udrustede Kongen sine Skibe, og drog om Sommeren sydefter langs Kysten, idet han holdt Thing med Bønderne, forligede Folk, rettede paa deres Sæder, og oppebar de kongelige Indtægter, hvor han kom. Da,

  1. Sandsynligviis den sterkest bebyggede Deel, eller Bangs-Bygden, hvoraf maaskee kunde sluttes, at Thinget har været holdt lige over for, paa Nordsiden, f. Ex. ved Oldre eller Sparstad.
  2. Usandsynligt er det ej, at Olaf ogsaa har gjort en Afstikker op til Rogne, Hegge og Volbo, eller det saakaldte Østen-Aasen.